Gør München til verdens hovedstad!

Wow! Ja, det er en kliché og virker en anelse nørdet at starte et indlæg med det udsagn, men der er simpelthen ikke andet at gøre. For sjædent har jeg forladt en biografs mørke med samme overvældede følelse som efter dette fyrværkeri af en film! 3 timer med nerve, intensitet, og konsekvent respekt for den brutalitet som kendetegnede denne tid, disse personer, og den måde aktionerne blev gennemført på. Og med en hovedperson der leverer en indsats der tillader en at se helt ind i det sind, der langsomt men sikkert bliver revet i stykker af så brutal et job, som det han kastes ud i. Krydret med den pikante topping at filmen er inspireret af virkelige hændelser, og at man i filmen har valgt at bruge autentiske videoklip fra terroraktionen i 72, fremkalder dette gåsehud af en ganske særlig karakter, og bidrager til at filmen i den grad må siges at være en kanditat til en oscar eller 2. Så for at slutte det hele af på samme tumpede måde som det begyndte: Fed film!