En Rejse I Det Mørke Sind
5.0
Et år efter at Sarah (Macdonald) har mistet mand og barn ved et biluheld, lader hun sig overtale af en gruppe veninder, med hvem hun i sin tid dyrkede ekstrem sport, til grotteklatring. En tur der går alvorligt galt.
Instruktør Marshall spillefilmsdebuterede i 2002 med den underfundige, skræmmende og dybt underholdende ”Dog Soldiers”, der var en særdeles vellykket lille gyserfilm, om en gruppe soldaters møde med noget så særegent som varulve.
Hans nye og kun anden film ”The Descent”, hvor de mandlige soldater er skiftet ud med en gruppe højmoderne kvinder og det fungerer godt, har ikke helt så meget af samme humoristiske undertone, som hans første og som sådan er den måske umiddelbart mindre underholdende. Til gengæld er den en bedre film på stort set alle områder og det siger ikke så lidt.
Nedstigningen i grotterne er som en tur ind i de mørkeste kringelkroge af sindet. Der hvor mareridtene, fortielserne og løgnene ligger gemt og der hvor normale mennesker skjuler deres indre dæmoner. Det er en simpel men virkningsfuld symbolik, her om hvordan sorg og fornægtelser kan ødelægge et menneske og hvor galt det i værste fald kan gå (her sat herligt meget på spidsen, det er jo en gyser).
Selve historien fortælles langt hen ad vejen stramt og ligetil, uden meget overflødigt og den holdes heldigvis kort, hvad der gør den endnu mere effektiv end den i forvejen er. Den rammer en fortættet og krybende fornemmelse af klaustrofobisk frygt og rædsel, godt hjulpet af den mørke og ofte kompakte billedside, hvor klipperne i de våde og stille grotter giver mindelser om store film som ”Alien” og andre. Marshall der også har skrevet den, fremhæver da også netop ”Alien” som en af inspirationskilderne og det ses og føles.
Det er først skræmmende virkningsfuldt, spiller tykt på vores egen frygt for det ukendte og rammer en psykologisk nerve, for i sidste halvdel at give os et herligt og gennemslagskraftigt uhyggeligt tempofyldt voldsorgie, der får en til at sidde på kanten af stolen og ikke mindst hoppe i den.
Det ses måske i enkelte scener at det ikke er en voldsomt dyr film, til gengæld er det stor kvalitet og fantastisk underholdning der serveres for de penge den har kostet.
På skuespillersiden er der ingen store præstationer, men pigerne virker ikke des mindre meget naturlige langt hen ad vejen, eller i hvert fald der hvor rollen kræver det.
”The Descent” kan kun anbefales til alle der søger et godt gys, den hører til noget af det bedste der er set længe i den genre.
Jeg må sige at Marshall er et spædende nyt navn i filmverdenen, der med nu to gode overraskelser på sit cv, giver en grund til at glæde sig til hans næste projekt, ”Doomsday”.
Instruktør Marshall spillefilmsdebuterede i 2002 med den underfundige, skræmmende og dybt underholdende ”Dog Soldiers”, der var en særdeles vellykket lille gyserfilm, om en gruppe soldaters møde med noget så særegent som varulve.
Hans nye og kun anden film ”The Descent”, hvor de mandlige soldater er skiftet ud med en gruppe højmoderne kvinder og det fungerer godt, har ikke helt så meget af samme humoristiske undertone, som hans første og som sådan er den måske umiddelbart mindre underholdende. Til gengæld er den en bedre film på stort set alle områder og det siger ikke så lidt.
Nedstigningen i grotterne er som en tur ind i de mørkeste kringelkroge af sindet. Der hvor mareridtene, fortielserne og løgnene ligger gemt og der hvor normale mennesker skjuler deres indre dæmoner. Det er en simpel men virkningsfuld symbolik, her om hvordan sorg og fornægtelser kan ødelægge et menneske og hvor galt det i værste fald kan gå (her sat herligt meget på spidsen, det er jo en gyser).
Selve historien fortælles langt hen ad vejen stramt og ligetil, uden meget overflødigt og den holdes heldigvis kort, hvad der gør den endnu mere effektiv end den i forvejen er. Den rammer en fortættet og krybende fornemmelse af klaustrofobisk frygt og rædsel, godt hjulpet af den mørke og ofte kompakte billedside, hvor klipperne i de våde og stille grotter giver mindelser om store film som ”Alien” og andre. Marshall der også har skrevet den, fremhæver da også netop ”Alien” som en af inspirationskilderne og det ses og føles.
Det er først skræmmende virkningsfuldt, spiller tykt på vores egen frygt for det ukendte og rammer en psykologisk nerve, for i sidste halvdel at give os et herligt og gennemslagskraftigt uhyggeligt tempofyldt voldsorgie, der får en til at sidde på kanten af stolen og ikke mindst hoppe i den.
Det ses måske i enkelte scener at det ikke er en voldsomt dyr film, til gengæld er det stor kvalitet og fantastisk underholdning der serveres for de penge den har kostet.
På skuespillersiden er der ingen store præstationer, men pigerne virker ikke des mindre meget naturlige langt hen ad vejen, eller i hvert fald der hvor rollen kræver det.
”The Descent” kan kun anbefales til alle der søger et godt gys, den hører til noget af det bedste der er set længe i den genre.
Jeg må sige at Marshall er et spædende nyt navn i filmverdenen, der med nu to gode overraskelser på sit cv, giver en grund til at glæde sig til hans næste projekt, ”Doomsday”.
22/02-2006
