Afdæmpet, men god!

4.0
Velfortalt og varm film der handler i store træk om de ting man søger i livet, når man rammes af en eller anden form for tragedie. Umiddelbart kan det lyde som en tragisk fortælling, og det er det også på nogle fronter, men instruktøren spiller ikke meget på at gøre filmen til en sørgelig omgang sødsuppe, tværtimod er det ægte følelser og ægte personer man støder på. Filmen er også rørende, og det kan selvfølgelig ikke helt undgås i denne type fortællinger, men der spilles ikke på det, det virker bare naturligt, takket være et godt manuskript og dygtige skuespillere.

Depp har været hypper aktiv de senere år, og har fået et par fortjente nomineringer. Han er virkelig dygtig til sit arbejde, og gør det også godt og overbevisende her, og man kan kun sidde og nyde hans store talent som publikum. Han er i øvrigt meget alsidig, og kan stort set spille alt. Winslet er også god i rollen, sammen med børnene.

Finding Neverland er meget enkel, men grundig i sin opbygning, derfor er det også en langsommelig film vi har med at gøre der kræver tålmodighed, og søger man blot en typisk tragisk Hollywood film, så skal man holde sig væk herfra. Men hvis man er til et afdæmpet menneskeligt drama uden de store armbevægelser, så er Finding Neverland et godt bud. Filmen har også en dejlig tilpas spilletid, hverken for lang eller for kort. Finding Neverland er også på mange måder en smuk film, kameraarbejdet er upåklageligt, men også flot fotograferet film holdt i flotte og naturlige omgivelser.



Finding Neverland