- En nyklassiker er født -

”Capote” er filmen om en af Amerikas største forfattere og om den årelange proces, han måtte igennem for at skrive hans sidste værk ”In Cold Blood”. En bog som tager udgangspunkt i en autentisk tragedie i Kansas, hvor en familie på fire blev brutalt myrdet af to unge mænd.

Filmen er ikke en traditionel biografi, idet vores hovedperson ikke altid er i centrum. Godt nok indgår han i næsten alle filmens scener, men ”Capote” er en film med så meget på hjerte, at det ville være fornærmende at begrænse den til en biografi. Den er ikke kun et studie i Truman Capote men i det skabende menneske generelt. Om kunstneren der ikke kan slippe sit værk. Om at investere sig selv i værket men dermed også give afkald på noget af sig selv.

For der er ingen tvivl om, at Capote mistede noget som menneske for at fuldende sin bog. Bogen blev hans sidste og han døde siden hen alkoholiseret og udbrændt. Dette menneskelige tab skildres formidabelt af Philip Seymour Hoffman i hovedrollen som uden tvivl leverer sit livs præstation. Det er således i filmens mageløse finale, at vi oplever en ødelagt mand, der ofrede alt for kunsten og delte for gavmildt ud af sin sjæl. En mand der fik sympati for en morder, men som også endte med at blive hans bøddel – og dermed sin egen.

Det er denne historie, der gør ”Capote” til en ualmindelig stærk og bevægende film. Den løfter sløret for en af menneskets universelle sandheder, og den gør det på en subtil og poetisk smuk måde, der ellers kun er forbeholdt filmhistoriens allerstørste værker. Usigelig godt.