Hysterisk sight-seeing!
4.0
2005 har været et travlt år for Tim Burton, der foruden den stilsikre, vittige og underholdende gyserkomedie "Corpse Bride" også kreerede det hysteriske eventyr "Charlie & Chokladefabrikken", der er fantastisk flot lavet, men til gengæld af og til enerverende anstrengt og lige lovlig lang og til tider lidet morsom..
Charlie er en fattig dreng, der har heldet med sig og vinder en gylden billet til en rundtur i den mystiske og sagnomspundne slikfabrik, der ledes af den ligeså mystiske Villy Wonka.. Sammen med en flok andre og ganske ucharmerende og usympatiske unger, tages han på en farverig og tempofyldt tur gennem fabrikkens bizarre og uforklarelige indre, hvor virkeligheden er en helt anden end den uden for fabrikkens mure!
Skuespillet er for det første en størrelse, der lever livet farligt i filmen, da en film af denne besynderlige slags nemt kunne forårsage overspil af dimensioner! Johnny Depp har den alt overskyggende hovedrolle, som slikfabrikkens excentriske boss Villy Wonka, der leder turen rundt i fabrikken! Undervejs indviges vi i hans problematiske barndomsminder og aparte opførsel! Depp bevæger sig på grænsen til at overspille, men det lykkedes ham hver gang at holde Wonka på et "troværdigt" plan, da han trods hans gakkede udbrud stadig forekommer menneskelig! Det er karakterskuespil i verdensklasse og Depp blev fortjent nomineret til bl.a. en Golden Globe for rolle, en pris der dog i stedet endte hos Joaquin Phoenix.. Christiopher Lee medvirker som Wonkas hårde far, der talrige gange i løbet af filmen tænkes tilbage på under Wonkas "flashback"-seancer! Både han og Johnny Depp spillede også med i "Corpse Bride", og han er igen et glædeligt skue og han leverer sin rolle tørt, nøgternt og lige i øjet! Blandt filmens andre medvirkende ses Burtons egen kone, Helena Bonham Carter, igen en gengænger fra "Corpse Bride", og knægten Freddie Highmore! Han spiller enormt godt selvom hans rolle måske ikke kræver sååå forfærdeligt meget, og skal hans talent under lup, foreslår undertegnede "Finding Neverland", hvor han virkelig viser hans åbenlyse talent for skuespil..
Hvad der er mest i øjefaldende er den originale visuelle stil, der er lidt af en tour de force udi kitschet pop-kunst og bizar tegneserie-surrealisme! Filmen er i kraft af sin fremtoning lidt af en bedrift og lidt af et syn, og man underholdes bravt af bare at ligge mærke til kulisserne og de farvestrålende og opfindsomme baggrunde! Effektfolkene har virkelig været på overarbejde, hvilket bestemt har kunnet betale sig eftersom filmen visuelt set er helt unik og lidt af en oplevelse..
Filmens helt store problem er dog, at den i mange scener overdriver netop det bizarre og uforklarelige, nemlig ved at være uforklareligt! Mange scener virker konstruerede, og som om de kun er tilstede for morskabens skyld, hvilket gør filmen en anelse ujævn og træg! Skiftene mellem musical, farce og eventyrlig komedie kommer også som lyn fra en skyfri himmel og danner et rodet og forvirrende helhedsindtryk, der kun forværres af, at filmen er omkring 20 minutter for lang og bliver triviel i længden!
Yderligere er filmen ofte meget hysterisk og anstrengende, hvilket især gør sig gældende i filmens musikalske indslag, da filmens sange er noget nær ulidelige! Bevares, de er da til en vis grad morsomme, men fængende er de aldrig og melodiøse er de langt fra! Desuden trækkes historien som sagt i langdrag, især pga. de anstrengende elementer, der giver udslag i de lidt for konstruerede scener, der kun er ligegyldigt spil for galleriet! De absurde morsomheder bliver i længden også trættende, og gør filmen til en til tider uudholdelig oplevelse og en frustrerende kilde til frygtelig hovedpine og generel utilpashed!
Men med gode skuespillere og opfindsomhed i rigelige mængder, kan filmen dog ikke fratages sin umiddelbare charme, sympatiske morale og underholdende personer, der i en visuel forbavsende og overrumplende verden skaber en festlig og usædvanlig historie! Dette ender desværre som en lidt anstrengende umusikalsk, konstrueret og ujævn krampagtig familefilm, der overordnet set overspiller i forsøget på at skabe et bizart og utraditionelt stykke pop-eventyr..
"You can't have whipped cream without whips!"
- Johnny Depp, "Charlie & The Chocolate Factory"
Charlie er en fattig dreng, der har heldet med sig og vinder en gylden billet til en rundtur i den mystiske og sagnomspundne slikfabrik, der ledes af den ligeså mystiske Villy Wonka.. Sammen med en flok andre og ganske ucharmerende og usympatiske unger, tages han på en farverig og tempofyldt tur gennem fabrikkens bizarre og uforklarelige indre, hvor virkeligheden er en helt anden end den uden for fabrikkens mure!
Skuespillet er for det første en størrelse, der lever livet farligt i filmen, da en film af denne besynderlige slags nemt kunne forårsage overspil af dimensioner! Johnny Depp har den alt overskyggende hovedrolle, som slikfabrikkens excentriske boss Villy Wonka, der leder turen rundt i fabrikken! Undervejs indviges vi i hans problematiske barndomsminder og aparte opførsel! Depp bevæger sig på grænsen til at overspille, men det lykkedes ham hver gang at holde Wonka på et "troværdigt" plan, da han trods hans gakkede udbrud stadig forekommer menneskelig! Det er karakterskuespil i verdensklasse og Depp blev fortjent nomineret til bl.a. en Golden Globe for rolle, en pris der dog i stedet endte hos Joaquin Phoenix.. Christiopher Lee medvirker som Wonkas hårde far, der talrige gange i løbet af filmen tænkes tilbage på under Wonkas "flashback"-seancer! Både han og Johnny Depp spillede også med i "Corpse Bride", og han er igen et glædeligt skue og han leverer sin rolle tørt, nøgternt og lige i øjet! Blandt filmens andre medvirkende ses Burtons egen kone, Helena Bonham Carter, igen en gengænger fra "Corpse Bride", og knægten Freddie Highmore! Han spiller enormt godt selvom hans rolle måske ikke kræver sååå forfærdeligt meget, og skal hans talent under lup, foreslår undertegnede "Finding Neverland", hvor han virkelig viser hans åbenlyse talent for skuespil..
Hvad der er mest i øjefaldende er den originale visuelle stil, der er lidt af en tour de force udi kitschet pop-kunst og bizar tegneserie-surrealisme! Filmen er i kraft af sin fremtoning lidt af en bedrift og lidt af et syn, og man underholdes bravt af bare at ligge mærke til kulisserne og de farvestrålende og opfindsomme baggrunde! Effektfolkene har virkelig været på overarbejde, hvilket bestemt har kunnet betale sig eftersom filmen visuelt set er helt unik og lidt af en oplevelse..
Filmens helt store problem er dog, at den i mange scener overdriver netop det bizarre og uforklarelige, nemlig ved at være uforklareligt! Mange scener virker konstruerede, og som om de kun er tilstede for morskabens skyld, hvilket gør filmen en anelse ujævn og træg! Skiftene mellem musical, farce og eventyrlig komedie kommer også som lyn fra en skyfri himmel og danner et rodet og forvirrende helhedsindtryk, der kun forværres af, at filmen er omkring 20 minutter for lang og bliver triviel i længden!
Yderligere er filmen ofte meget hysterisk og anstrengende, hvilket især gør sig gældende i filmens musikalske indslag, da filmens sange er noget nær ulidelige! Bevares, de er da til en vis grad morsomme, men fængende er de aldrig og melodiøse er de langt fra! Desuden trækkes historien som sagt i langdrag, især pga. de anstrengende elementer, der giver udslag i de lidt for konstruerede scener, der kun er ligegyldigt spil for galleriet! De absurde morsomheder bliver i længden også trættende, og gør filmen til en til tider uudholdelig oplevelse og en frustrerende kilde til frygtelig hovedpine og generel utilpashed!
Men med gode skuespillere og opfindsomhed i rigelige mængder, kan filmen dog ikke fratages sin umiddelbare charme, sympatiske morale og underholdende personer, der i en visuel forbavsende og overrumplende verden skaber en festlig og usædvanlig historie! Dette ender desværre som en lidt anstrengende umusikalsk, konstrueret og ujævn krampagtig familefilm, der overordnet set overspiller i forsøget på at skabe et bizart og utraditionelt stykke pop-eventyr..
"You can't have whipped cream without whips!"
- Johnny Depp, "Charlie & The Chocolate Factory"
09/03-2006
