Lad Os Være Lidt Anderledes
1.0
Ung skuespiller (Braff) uden succes, vender i forbindelse med sin mors død tilbage til sin fødeby. Her møder han den livlige og udadvendte pige Samantha (Portman), som han forelsker sig i.
Om min vurdering af denne film også er lidt en aldersting er ikke umuligt, men jeg vil ikke alene tilskrive min opfattelse af denne film dette.
Jeg må naturligvis anerkende filmens flotte anmeldelser og dens fine modtagelse hos det publikum den har fundet frem til. På den baggrund skal jeg gerne indrømme at det ligger hos mig, for jeg fandt at den var en lang kunstnerisk kliche.
Handlingen, der er dybt forudsigelig, føles adstadig og drævende og hele filmen efterlod den mig med en flad og ligegyldig fornemmelse, der slet ikke kunne berettige eller retfærdiggøre dens udmærkede omtale.
Den virker på mig som en af den her slags kulturelle ungdomsfilm, der ih så gerne vil være en anderledes oplevelse og en afbalanceret blanding af alternativ humor og skæve personligheder i et minimalistisk univers, hvor den skal trække en række varme følelser frem og servere en del gode pointer. Den ramte mig blot aldrig der hvor det betyder noget. Den varme og romantik den så gerne vil formidle, døde i en masse langsommelige scener, der prøver at være poetiske, og en alenlang gang replikker, der mest minder mig om et stykke skrevet af en gymnasienørd, der har en del at lære før det lykkes ham at skrive noget med ægte fylde og integritet.
Jeg føler det så påtaget anderledes, blot for at være anderledes, men uden at det indeholder for fem flade ører den dybde som den prøver at postulere den indeholder.
Som skrevet tidligere, så må jeg jo sande at filmen faktisk må have noget at byde på, medmindre alle skulle være ført bag lyset og den holder nok næppe.
Zach Braff der både har instrueret og skrevet historien, gør det i og for sig udmærkede i hovedrollen, selv om han virker ualmindeligt lad og grå, men det ligger vist i karakteren, der skal formidle en fremmedgjorthed som unge angiveligt skulle føle, så at kritisere ham på den baggrund ville virke forkert.
Værre er det med den ellers talentfulde og evigt skønne Portman, hun spiller, til at begynde med, så forstilt at det grænser til det pinlige, selv om hun og hendes karakter vinder når den får tid til at udvikle sig.
Al respekt for dem der elsker denne film, jeg gør ikke!
Om min vurdering af denne film også er lidt en aldersting er ikke umuligt, men jeg vil ikke alene tilskrive min opfattelse af denne film dette.
Jeg må naturligvis anerkende filmens flotte anmeldelser og dens fine modtagelse hos det publikum den har fundet frem til. På den baggrund skal jeg gerne indrømme at det ligger hos mig, for jeg fandt at den var en lang kunstnerisk kliche.
Handlingen, der er dybt forudsigelig, føles adstadig og drævende og hele filmen efterlod den mig med en flad og ligegyldig fornemmelse, der slet ikke kunne berettige eller retfærdiggøre dens udmærkede omtale.
Den virker på mig som en af den her slags kulturelle ungdomsfilm, der ih så gerne vil være en anderledes oplevelse og en afbalanceret blanding af alternativ humor og skæve personligheder i et minimalistisk univers, hvor den skal trække en række varme følelser frem og servere en del gode pointer. Den ramte mig blot aldrig der hvor det betyder noget. Den varme og romantik den så gerne vil formidle, døde i en masse langsommelige scener, der prøver at være poetiske, og en alenlang gang replikker, der mest minder mig om et stykke skrevet af en gymnasienørd, der har en del at lære før det lykkes ham at skrive noget med ægte fylde og integritet.
Jeg føler det så påtaget anderledes, blot for at være anderledes, men uden at det indeholder for fem flade ører den dybde som den prøver at postulere den indeholder.
Som skrevet tidligere, så må jeg jo sande at filmen faktisk må have noget at byde på, medmindre alle skulle være ført bag lyset og den holder nok næppe.
Zach Braff der både har instrueret og skrevet historien, gør det i og for sig udmærkede i hovedrollen, selv om han virker ualmindeligt lad og grå, men det ligger vist i karakteren, der skal formidle en fremmedgjorthed som unge angiveligt skulle føle, så at kritisere ham på den baggrund ville virke forkert.
Værre er det med den ellers talentfulde og evigt skønne Portman, hun spiller, til at begynde med, så forstilt at det grænser til det pinlige, selv om hun og hendes karakter vinder når den får tid til at udvikle sig.
Al respekt for dem der elsker denne film, jeg gør ikke!
13/03-2006
