That Ol' Black Magic
3.0
Skuespilleren Jack (Ferrell) siger ja til at medvirke i en genoplivning af Tv-serien ”Bewitched”, der handlede om en familie hvor konen var en heks, da han har hårdt brug for en succes. Til rollen som hans Tv-kone med magiske evner, finder han den smukke Isabel (Kidman), i hvem han forelsker sig. Der er blot det ved det, at hun faktisk er en rigtigt heks.
Med en instruktør som Ephron, hvis største bedrifter er film som ”Sleepless In Seattle” og ”You’ve Got Mail”, er der næppe nogen grund til at forvente sig det helt store sus af denne film.
Det får man så absolut heller ikke, for selv om den sine steder prøver at være ægte pladderromantisk og sukkersød som man vel forventer, og den faktisk bygger på en ganske sjov ide, så er den på alle måder middelmådig og uinspirerende lavet, også i forhold til de førnævnte film.
I enkelte scener, hvor Ferrell giver prøver på sit komiske talent (måske lige lovligt Jim Carrey agtigt), der er den medgivet ret morsom og det er her den vinder og gør at man ikke for alvor når at stige af.
Men ser man på det store billede, så fungerer filmen aldrig rigtigt godt. Replikkerne virker mere stive og hæmmende end egentlig sjove og handlingen er aldrig flydende, mens de alt for få indfald der er, ofte ikke er morsomme.
Megastjernen Kidman var jeg heller ikke særligt imponeret af, men hun kæmper også med en dårligt skrevet rolle. I birollerne er de gamle kendisser Caine og MacLaine værd at bemærke, selv om MacLaine spiller rollen en anelse irriterende.
Hører man ikke til dem der er vilde med romantiske komedier, her med et overnaturligt twist, så er ”Bewitched” en af dem man skal holde sig fra, men ellers er den minimalt underholdende, så harmløs at det næsten bliver frustrerende og ganske ufarlig.
Den får med nød og næppe den sidste stjerne med sig.
Med en instruktør som Ephron, hvis største bedrifter er film som ”Sleepless In Seattle” og ”You’ve Got Mail”, er der næppe nogen grund til at forvente sig det helt store sus af denne film.
Det får man så absolut heller ikke, for selv om den sine steder prøver at være ægte pladderromantisk og sukkersød som man vel forventer, og den faktisk bygger på en ganske sjov ide, så er den på alle måder middelmådig og uinspirerende lavet, også i forhold til de førnævnte film.
I enkelte scener, hvor Ferrell giver prøver på sit komiske talent (måske lige lovligt Jim Carrey agtigt), der er den medgivet ret morsom og det er her den vinder og gør at man ikke for alvor når at stige af.
Men ser man på det store billede, så fungerer filmen aldrig rigtigt godt. Replikkerne virker mere stive og hæmmende end egentlig sjove og handlingen er aldrig flydende, mens de alt for få indfald der er, ofte ikke er morsomme.
Megastjernen Kidman var jeg heller ikke særligt imponeret af, men hun kæmper også med en dårligt skrevet rolle. I birollerne er de gamle kendisser Caine og MacLaine værd at bemærke, selv om MacLaine spiller rollen en anelse irriterende.
Hører man ikke til dem der er vilde med romantiske komedier, her med et overnaturligt twist, så er ”Bewitched” en af dem man skal holde sig fra, men ellers er den minimalt underholdende, så harmløs at det næsten bliver frustrerende og ganske ufarlig.
Den får med nød og næppe den sidste stjerne med sig.
16/03-2006