What A Lemon!
3.0
Velproduceret, længe ventet og tiltrængt dokumentarfilm om Danmarks bedste og mest elskede Rock-band igennem tiderne.
Instruktør Østergaard, der også stod bag den anerkendte ”Tintin Og Mig”, har samlet de fire gasser og vi får åbne og morsomme interviews med Larsen, Beckerlee, Jønsson og Berlev, krydret med gamle optagelser med bandet og til lejligheden optaget rekonstruktioner af ”kendte” begivenheder.
Vi får desværre ikke meget musik, eller jeg sad i hvert fald med følelsen af, at jeg gerne havde hørt noget mere sammenhængende, frem for så mange brudstykker.
Østergaard har fokus på modsætningerne i gruppen, hvor særligt Larsen og Beckerlee’s indbyrdes spændte forhold gjorde sig gældende, da de ville trække musikken i hver sin retning. Det er sandsynligvis også dette forhold, der har været en skabende faktor og gjort gasserne til dem de var og deraf den meget eminente musik er udsprunget.
Men der springes ifølge mig, for let hen over både skabelsesprocessen og selve resultatet, det røres næsten ikke. Jeg føler også at filmen skøjter for hurtigt hen over de aspekter den faktisk præsenterer os for, jeg savnede at den gik mere i dybden med nogle af de ting den kom på banen med.
Ingen tvivl om at filmen er ganske flot, giver et fint tidsbillede, hovedpersonerne er veloplagte og man får historien fra start til slut, uden at det bliver kedeligt, men jeg følte ikke jeg så noget der ikke lige så godt kunne være lavet til Tv. Jeg fandt i hvert fald ikke den store berettigelse for at denne her skulle sættes op i biografen.
Instruktør Østergaard, der også stod bag den anerkendte ”Tintin Og Mig”, har samlet de fire gasser og vi får åbne og morsomme interviews med Larsen, Beckerlee, Jønsson og Berlev, krydret med gamle optagelser med bandet og til lejligheden optaget rekonstruktioner af ”kendte” begivenheder.
Vi får desværre ikke meget musik, eller jeg sad i hvert fald med følelsen af, at jeg gerne havde hørt noget mere sammenhængende, frem for så mange brudstykker.
Østergaard har fokus på modsætningerne i gruppen, hvor særligt Larsen og Beckerlee’s indbyrdes spændte forhold gjorde sig gældende, da de ville trække musikken i hver sin retning. Det er sandsynligvis også dette forhold, der har været en skabende faktor og gjort gasserne til dem de var og deraf den meget eminente musik er udsprunget.
Men der springes ifølge mig, for let hen over både skabelsesprocessen og selve resultatet, det røres næsten ikke. Jeg føler også at filmen skøjter for hurtigt hen over de aspekter den faktisk præsenterer os for, jeg savnede at den gik mere i dybden med nogle af de ting den kom på banen med.
Ingen tvivl om at filmen er ganske flot, giver et fint tidsbillede, hovedpersonerne er veloplagte og man får historien fra start til slut, uden at det bliver kedeligt, men jeg følte ikke jeg så noget der ikke lige så godt kunne være lavet til Tv. Jeg fandt i hvert fald ikke den store berettigelse for at denne her skulle sættes op i biografen.
17/03-2006