På Middelmådighedens Letforglemmelige Landevej
2.0
Enkemand (De Niro) og hans datter (Fanning) prøver at komme sig over tabet af hans kone, hendes mor. Særligt hårdt ramt er datteren, der begynder at snakke om en usynlig ven, der skal vise sig ikke at have de bedste intentioner.
Professionelt udført, men skabelonskåret standardgyser, der hoveddagligt holdes oppe af unge Fanning’s overbevisende spil, men derudover viser sig ikke at have specielt meget at byde på.
Handlingen der ellers starter udmærkede og byder på et par spændende scener undervejs, ender som en forudsigelig gumpetung affære af den slags man efterhånden har set lidt for mange gange, hvor de psykologiske aspekter der var mulighed for at tage fat i, tabes på jorden til fordel for lidet dramatiseret gys.
De Niro er ikke dårlig, men for en skuespiller der i storhedstiden har vist et sådant format som han har, er det atter engang skuffende at følge ham i endnu en middelmådig film. Gad vide om han nogensinde laver en god en igen.
Professionelt udført, men skabelonskåret standardgyser, der hoveddagligt holdes oppe af unge Fanning’s overbevisende spil, men derudover viser sig ikke at have specielt meget at byde på.
Handlingen der ellers starter udmærkede og byder på et par spændende scener undervejs, ender som en forudsigelig gumpetung affære af den slags man efterhånden har set lidt for mange gange, hvor de psykologiske aspekter der var mulighed for at tage fat i, tabes på jorden til fordel for lidet dramatiseret gys.
De Niro er ikke dårlig, men for en skuespiller der i storhedstiden har vist et sådant format som han har, er det atter engang skuffende at følge ham i endnu en middelmådig film. Gad vide om han nogensinde laver en god en igen.
18/03-2006
