Do You Shave Your Balls?

2.0
Ung fyr (Schwartzman) er på jagt efter sit næste fix og kommer ud for en masse hæsblæsende begivenheder.

Musikvideoinstruktøren Åkerlund debuterer med denne overgearet og spydske film om misbrugere, set igennem deres egne øjne, eller dette er vistnok hvad den prøver at postulerer.

For handlingen stritter desværre i alle mulige retninger, uden at Åkerlund på noget tidspunkt får styr på, hvad fanden han egentlig vil med det hele og hvor han har tænkt sig at holde fokus.

Det er bombastisk, rodet og føles som en lang montage udi det visuelle overkill. Først meget interessant og man fænges, men da filmen forsætter ufortrødent med en fremdrift der intet bringer uden hovedpine, bliver det trættende og overspændt, for til sidst at virke utåleligt og ligegyldigt.

Hvis der er et budskab, så drukner det i hvert fald i hysterisk skuespil og en løbsk historie, hvor et vedkommende tema aldrig trænger igennem og kommer til sin ret, måske også fordi det ikke er der.

Det er form over indhold, men når formen er enerverende, hvad er der så egentlig tilbage.

Som stiløvelse kan filmen muligvis finde anvendelse, men som eksempel på hvordan det ikke skal gøres.
Spun