Seagal og voodoo-folket

2.0
Totalt vissen action-film med en Seagal der endnu ikke til fulde har udviklet sine mesterlige håndpareringer og smarte sparketeknik, selvom han i fin stil brækker knogler i ét væk. Når han slås med de helt igennem inkompetente jamaicanske bondeknolde der prøver at være farlige med deres mumbo-jumbo ritualer, er det svært at tilbageholde en høj skadefro og satanisk latter. Filmen som sådan er fuldstændig hændervridende dårlig; elendigt klippet total mangel på sammenhæng og med plothuller så store som dem der ville vise sig, hvis jeg blev sat til at strikke en fodmåtte til min hoveddør. Den eneste grund til at den ikke burde kremeres med det vuns er, at jeg som sagt fik mig et par (meget!) billige grin på aftenkvisten. Du godeste, en stinker!
Dømt til døden