Help Yourself, Fucker.
2.0
Morderen Freddy (Englund), der myrder børn og unge i deres drømme, vender tilbage og besætter en ung mand (Patton).
Der burde være nogen hos New Line Cinema, der havde røde næser over at have godkendt manuskriptet til denne efterfølger, til Wes Craven’s fortrinlige gyser der kom året før.
Det eneste uhyggelige ved den er, at den er et mareridt at komme igennem og at den slet ikke falder i tråd med den ånd eller det tema som Freddy-filmene burde stå for, som vi så i den første film. På den anden side så tjente den jo fint med lugerne, så på den baggrund kan de vel næsten være tilfredse, da filmen næppe er lavet med henblik på kunstnerisk succes, og man kunne selvfølgelig vælge at rose dem for at turde prøve noget andet, end blot at foresætte hvor etteren slap. Det holder bare ikke, for så er der ingen grund til at den skal handle om drømme-morderen Freddy.
Historien er en gang ligegyldigt vrøvl af værste skuffe og kun i få scener bliver det egentlig uhyggeligt. Englund, der ellers gør sådan en fremragende figur som Freddy i den første film, får for lidt spilletid og ikke chance nok for at udfolde sig og det er altså ham vi vil se. Ellers er skuespillet generelt under gennemsnittet og filmen mangler i den grad personligheder.
Først med del tre falder filmene igen i tråd med den første.
Efterfølges af ”A Nightmare On Elm Street 3: Dream Warriors”.
Der burde være nogen hos New Line Cinema, der havde røde næser over at have godkendt manuskriptet til denne efterfølger, til Wes Craven’s fortrinlige gyser der kom året før.
Det eneste uhyggelige ved den er, at den er et mareridt at komme igennem og at den slet ikke falder i tråd med den ånd eller det tema som Freddy-filmene burde stå for, som vi så i den første film. På den anden side så tjente den jo fint med lugerne, så på den baggrund kan de vel næsten være tilfredse, da filmen næppe er lavet med henblik på kunstnerisk succes, og man kunne selvfølgelig vælge at rose dem for at turde prøve noget andet, end blot at foresætte hvor etteren slap. Det holder bare ikke, for så er der ingen grund til at den skal handle om drømme-morderen Freddy.
Historien er en gang ligegyldigt vrøvl af værste skuffe og kun i få scener bliver det egentlig uhyggeligt. Englund, der ellers gør sådan en fremragende figur som Freddy i den første film, får for lidt spilletid og ikke chance nok for at udfolde sig og det er altså ham vi vil se. Ellers er skuespillet generelt under gennemsnittet og filmen mangler i den grad personligheder.
Først med del tre falder filmene igen i tråd med den første.
Efterfølges af ”A Nightmare On Elm Street 3: Dream Warriors”.
22/03-2006
