Robinson ekspeditionen
3.0
Cast Away er Hanks og Zemeckis store genforenings fest efter deres globale succes med Toms Chokolader i 94.
Hanks spiller den fortravlet forretningsmand, hvor bogstavligt hvert sekund i døgnet tæller. Dette skal selvfølgelig ses som den oplagte kontrast til den primitive Hanks på øde øen, hvor det meste af filmens laaaaaaaaaaaaaaaaaaaange handling udspiller sig i invalid krabbe tempo.
Hanks lære at alle hans talenter og værdisæt ikke er meget værd, når man skal overleve ved egen hånd, og når tid pludeslig ikke længere er en faktor der tælles i minutter, men i dage, ja år.
Hanks gør hvad han kan for at få sit Robinson Cruse ophold til at blive interessant. Her er Hanks fredag dog en volleyball. Kækt fundet på, da vi så får et indblik i både hans tanker og mentale nedbrud/udvikling. Silvestri's underlægnings musik er stemningsfuldt, og Zemeckis er en kompetent instruktør, men filmen fænger simpelthen ikke. De mørke tanker om selvmord og dyb, dyb fortvivlelse, som vi først høre om senere og som kunne ha' givet filmen en stærkere profil, springes der let og elegant hen over på ø opholdet. Desuden bliver Hanks forhold til sin ex der siden er blevet gift (Helen Hunt) da hun som alle andre troede, at Hanks var omkommet, aldrig rigtig vedkommende.
I det hele taget er Hanks return til "civilisationen" og konfrontation med sine gamle værdier lidt af en fuser.
Hanks spiller den fortravlet forretningsmand, hvor bogstavligt hvert sekund i døgnet tæller. Dette skal selvfølgelig ses som den oplagte kontrast til den primitive Hanks på øde øen, hvor det meste af filmens laaaaaaaaaaaaaaaaaaaange handling udspiller sig i invalid krabbe tempo.
Hanks lære at alle hans talenter og værdisæt ikke er meget værd, når man skal overleve ved egen hånd, og når tid pludeslig ikke længere er en faktor der tælles i minutter, men i dage, ja år.
Hanks gør hvad han kan for at få sit Robinson Cruse ophold til at blive interessant. Her er Hanks fredag dog en volleyball. Kækt fundet på, da vi så får et indblik i både hans tanker og mentale nedbrud/udvikling. Silvestri's underlægnings musik er stemningsfuldt, og Zemeckis er en kompetent instruktør, men filmen fænger simpelthen ikke. De mørke tanker om selvmord og dyb, dyb fortvivlelse, som vi først høre om senere og som kunne ha' givet filmen en stærkere profil, springes der let og elegant hen over på ø opholdet. Desuden bliver Hanks forhold til sin ex der siden er blevet gift (Helen Hunt) da hun som alle andre troede, at Hanks var omkommet, aldrig rigtig vedkommende.
I det hele taget er Hanks return til "civilisationen" og konfrontation med sine gamle værdier lidt af en fuser.
22/03-2006
