komisk hverdagshistorie
4.0
Squid and the whale er ikke nogen særlig stor film og historien er en rimelig simpel hverdags historie som de fleste folk kender til i deres egen hverdag. Filmen handler om skilsmisse i en lille typisk amerikansk familie. Begge forældre er forfattere, dog den ene mere succesfuld end den anden, og lever derfor af deres skriveri. Dette er dog ikke filmens hovedpunkt. Filmens hovedpunkt er de to drenges reaktioner på deres forældres skilsmisse. Den ældste søn holder sig til faderen hvorimod den yngste helst vil holde sig til moderen, samtidig ser vi hvordan faderen og moderen selv håndterer deres skilsmisse. Ud af disse punkter fremkommer en række komiske hændelser. Filmen er genial fortalt og manuskriptet er rigtig god skrevet. Skuespilleren Jeff Daniels som faderen er nok filmens højdepunkt. Han forstår og formår virkelig sin karakter og spiller derefter. Hans præstation er simpel, og netop derfor virker han mere troværdig i sin rolle. Bedre har Jeff Daniels aldrig været og giver en af årets (2005) mest troværdige skuespil præstationer.
23/03-2006