The End Of The Yellow Brick Road
3.0
Efterfølger til ”The Wizard Of Oz”.
Et halvt år efter orkanen, som Dorothy (Balk) påstod blæste hende til landet Oz, snakker hun stadig så meget om fabellandet, at hun sendes i elektrochok behandling. Men inden de når at udføre terapien, flygter hun og ender atter i Oz. Men her er alt ikke som forventet.
Når man 46 år efter originalen, vælger at lave en efterfølger til en af de højst skattede og respektere filmklassikere, så er man på forhånd oppe imod næsten umulige odds, i hvert fald hvis man håber på at få flot kritik og stor succes.
Ikke fordi sådan en klassiker ifølge mig absolut skal vær hellig, men filmen vil ganske enkelt på forhånd ofte være stemplet som langt ringere og unødig.
”Return To Oz” kan nu heller ikke hamle op med sin gamle forløber, dertil har den for mange dårlige valg. Såsom det ofte rædselsfulde kostume design, de tåbelige ”skurke” kaldet wheelers, den ofte lettere ujævne instruktion der giver en lidt for flagrende historie og den måde den trækker flere af sine scener alt for langt ud på og i perioder kommer til at fremstå kedelig og uinteressant.
I den direkte sammenligning med den første film, der taber den medgivet også på samtlige punkter, også historisk.
Nå det er sagt, så er den alligevel ikke helt ueffen, i hvert fald isoleret set. Historien om den tyngede pige, med hvem de voksne ikke snakker med om problemerne, men i stedet blot prøver at behandle som var hun syg, og som derfor skaber sig en fantasiverden, er i sig selv fascinerende nok og den rammer indimellem en anelse af den magi, som sådanne fantasyfilm må og skal besidde for at virke vellykkede.
Der spilles generelt godt og effekterne er fine for sin tid. Handlingen kan man diskutere om man finder er noget særligt som den præsenteres, men den er trods alt bygget på en original bog af L. Frank Baum, der har skrevet de andre fortællinger om Oz, så det er ikke en historie som et par ”smarte” Hollywood folk har strikket sammen, og den indeholder indtil flere optrin der er både underholdende og skægge, som den flyvende sofa med et Elghoved.
Så kan man se bort fra, at den er en efterfølger og bare se den som en udmærkede og forholdsvis underholdende eventyr for hele familien, så fungerer den pænt, uden at være overvældende, på sine egne præmisser.
Efterfølges at Tv-filmen ”Lost In Oz”.
Et halvt år efter orkanen, som Dorothy (Balk) påstod blæste hende til landet Oz, snakker hun stadig så meget om fabellandet, at hun sendes i elektrochok behandling. Men inden de når at udføre terapien, flygter hun og ender atter i Oz. Men her er alt ikke som forventet.
Når man 46 år efter originalen, vælger at lave en efterfølger til en af de højst skattede og respektere filmklassikere, så er man på forhånd oppe imod næsten umulige odds, i hvert fald hvis man håber på at få flot kritik og stor succes.
Ikke fordi sådan en klassiker ifølge mig absolut skal vær hellig, men filmen vil ganske enkelt på forhånd ofte være stemplet som langt ringere og unødig.
”Return To Oz” kan nu heller ikke hamle op med sin gamle forløber, dertil har den for mange dårlige valg. Såsom det ofte rædselsfulde kostume design, de tåbelige ”skurke” kaldet wheelers, den ofte lettere ujævne instruktion der giver en lidt for flagrende historie og den måde den trækker flere af sine scener alt for langt ud på og i perioder kommer til at fremstå kedelig og uinteressant.
I den direkte sammenligning med den første film, der taber den medgivet også på samtlige punkter, også historisk.
Nå det er sagt, så er den alligevel ikke helt ueffen, i hvert fald isoleret set. Historien om den tyngede pige, med hvem de voksne ikke snakker med om problemerne, men i stedet blot prøver at behandle som var hun syg, og som derfor skaber sig en fantasiverden, er i sig selv fascinerende nok og den rammer indimellem en anelse af den magi, som sådanne fantasyfilm må og skal besidde for at virke vellykkede.
Der spilles generelt godt og effekterne er fine for sin tid. Handlingen kan man diskutere om man finder er noget særligt som den præsenteres, men den er trods alt bygget på en original bog af L. Frank Baum, der har skrevet de andre fortællinger om Oz, så det er ikke en historie som et par ”smarte” Hollywood folk har strikket sammen, og den indeholder indtil flere optrin der er både underholdende og skægge, som den flyvende sofa med et Elghoved.
Så kan man se bort fra, at den er en efterfølger og bare se den som en udmærkede og forholdsvis underholdende eventyr for hele familien, så fungerer den pænt, uden at være overvældende, på sine egne præmisser.
Efterfølges at Tv-filmen ”Lost In Oz”.
24/03-2006
