Bier i mol

Susanne Bier er en dygtig formidler på lærredet. Selv om "Brødre" indiskutabelt er en grum og tung fortælling, tabes historiens fremdrift ikke i indadvendt "snakkeri", som emnet ellers egner sig til. Alligevel lykkes den psykologiske fremstilling af filmens hovedpersoner udmærket.

Filmens sværeste rolle løftes fint af Ulrich Thomsen, der under sit fangeophold tvinges ud i et grusomt valg, som skader ham mentalt for livet, og som han reelt er tvunget til at lyve sig igennem for sine omgivelsers skyld. Hans situation er i allerhøjeste grad et overbevisende bud på "damned if you do, damned if you don't".

Jeg savnede lidt finpudsning af dialogen. Substansen og rollerne er godt skruet sammen, men f.eks. farfar Mejdings replikker er afstumpede og menneskefjendske i en grad, så man må undre sig over, at familien overhovedet kan udholde at samles. Endelig er der også lidt for megen sødme over Nikolaj Lie Kaas' spil. Hans figur passer ikke helt ind i mine forestillinger om én, der har tilbragt mange år i fængsel.

Alt i alt en veldrejet og tematisk interessant film... Men jeg tilgi'r ikke hendes forkærlighed for Niels Olsen, som i mine øjne aldrig er andre end: Niels Olsen!