- Nye omgivelser, samme lavkomik -

2.0
Unødvendig og ringe 2’er der hiver meget få grin hjem.

Den første af filmene var ved gud ingen komedieklassiker, men man sørgede dog i det mindste for at styre udenom de værste platheder. Det kan ikke siges om denne fortsættelse, hvor selv samme platheder nærmest står i kø.

Handlingen er, ikke overraskende, uopfindsom men også direkte stupid. Filmen virker langt fra som en helstøbt komedie men nærmere bare som en rodet blanding af lunkne sketches.

I titelrollen er Rob Schneider stadig lige umorsom, og selvom manuskriptet godt nok ikke giver ham meget at arbejde med denne gang, så er og bliver han bare en overvurderet komiker.

Enkelte scener får en til at trække på smilebåndet, men ellers forbliver det plat og usjovt, og ”Deuce Bigalow: European Gigolo” står blot tilbage som endnu en tilføjelse til den endeløse række af dårlige komedieforsættelser, der aldrig skulle have set dagens lys. 2 små stjerner.
Deuce Bigalow: European Gigolo