Dus med de Døde

For undertegnede har George Romero’s zombie-trilogi, Night of the Living Dead, Dawn of the Dead og Day of the Dead, igennem længere tid stået som noget til dels ufærdigt og uafsluttet.

Ikke at der nogensinde ville kunne komme en såkaldt Hollywood ”happy ending” på den post apokalyptiske filmserie, men nærmere i og med den fornemmelse af, at der stadig var adskillige måder hvorpå Romero kunne udforske yderligere med sin dommedagsvision af en verden overrendt af levende døde. Og i sidste ende måske også på grund af at den hidtidige ”slutning” på trilogien; Day of the Dead fra 1985; føltes en smule upassende og ufærdig på grund af budgettets begrænsninger.
Den faldt i hvert fald ikke ind under kategorien for en god afslutning på en trilogi.

20 år senere vender Romero så tilbage til gerningsstedet med Land of the Dead, denne gang med et langt større budget end forgængeren (ja, såmænd nok større end de 3 forgængere tilsammen) og en ny flok karakterer, der skal terroriseres af de levende døde.

Land finder sted i ruinerne af en storby, hvor de overlevende eksisterer i 2 distinkte grupperinger. På toppen sidder de få heldige ledet af den karismatiske Kaufman (Dennis Hopper). Denne gruppe bor og opholder sig i luksuriøse omgivelser, mens den anden mindre heldige gruppe bor i de slumlignende områder.
Bag de elektriske hegn, der omslutter byen, vandrer de utallige levende døde med en umættelig sult efter menneskekød.

Filmens fokus er på de 2 mænd Riley (Simon Baker) og Cholo (John Leguizamo) som byens absolutte leder Kaufman har ansat til at udføre natlige togter udenfor byen for at finde mad og medicin i den store højteknologiske tankvogn Dead Reckoning.
Den er i sandhed døden på larvefødder.

Land er i sin overordnede filmiske tone nok tættest på Dawn of the Dead (1978), idet den som oftest vælger den åbenlyse satire og de hurtige action sekvenser fremfor den mere intense og klaustrofobiske stemning, der er så tydelig i både Night of the Living Dead og Day of the Dead.

Nu til min overordnede kritik af filmen – for jeg synes ikke den helt holder vand i forhold til de ultra skræmmende Night of the Living Dead og Dawn of the Dead.
Selvfølgelig er netop disse film svære at efterfølge, men jeg kunne ikke holde masken til sidst i denne film.

Som nævnt er Romero berygtet for at lave sine zombie film som social kritiske allegorier på verden som han ser den. Night of the Living Dead havde fokus på race- og kønsroller, mens Dawn of the Dead handlede om masseforbrugsmentaliteten i de vestlige samfund.

Land of the Dead er på samme måde fyldt med kritik af nutidens samfund. Problemet er at det virker som om Romero skrev filmen med fokus på allegorien og ikke omvendt.
Allegorien i Land er omkring USA’s standpunkt i forhold til krigen mod terror som også pinhead nævner.
Kaufman repræsenterer præsident George W. Bush og hele det korporative Amerika. Kaufmann er grådig, handler overilet og selvisk. Da Cholo stjæler den højteknologiske tankvogn Dead Reckoning foreslår en underordnet at man betaler Cholo for at få den retur, hvortil replikken er; ”Vi forhandler ikke med terrorister!”.

De levende døde repræsenterer den amerikanske opfattelse af terrorismen ondskab; de er grimme, groteske, umulige at kommunikere med osv.
Romero går efter denne opfattelse ved at vise, at zombierne “kun” er ude på at æde menneskerne bag hegnene fordi disse er en trussel mod deres livsførelse. Som Riley, der står for de liberale amerikanere, siger tidligt i filmen mens der holdes udkig efter en flok zombier; noget i stil med, at de "prøver bare at leve deres egne liv”.

Problemet er at allegorien/kritikken er for tydelig og fuldstændigt absorberer Land som zombie-/horrorfilm og som fan af de tidligere film kan man kun grine (eller græde) under den sidste scene, hvor Riley har missilerne parate til at blæse hæren af zombier til himmels, men Riley’s replik "Nej, de prøver bare at finde en plads i verden – ligesom os" er så hamrende tåbelig med henblik på filmens og såmænd hele trilogiens handling.

Alt i alt er land of the Dead en skuffelse af dimensioner for undertegnede, ikke alene formår filmen ikke at afslutte Living Dead-serien på tilfredsstillende vis men på samme tid rejser den en lille tvivl i mit sind om Romero's fortsatte kunnen indenfor instruktørområdet.
Jeg håber og be'r til at serien slutter hér og at Romero ikke gør sig selv mere til skamme med en eventuel femte film.

Den værste film i serien, uden tvivl.

2 stjerner for momentan spænding.