Morderisk fiasko
2.0
En ung teenager, Jesse Walsh, forfølges i sine drømme af den ondskabsfulde barnemorder Freddy Kruger.
Krugers mål er at besætte den unge Jesse for dermed at kunne fortsætte sine morderiske eskapader i den virkelige verden.
Efterfølgeren til Wes Cravens 1984 blockbuster A Nightmare on Elm Street lever bestemt ikke op til den originale film.
Filmens kreative grundlag må siges fuldt ud at have været at tjene flere penge på Freddy Kruger som det dengang nye store 80er horror ikon.
Problemet er så at plottet stort set er ikke eksisterende og samtidig hullet som en si.
Skuespillet i filmen er gennemført elendigt.
Ikke at forgængeren vadede i Oscar-nomineringer, langt fra, men den havde dog lidt troværdighed og overbevisning på skuespilssiden.
Hovedrolleindehaveren er så intetsigende som det næsten er muligt og er som sådan en aldeles typisk horror-sequel skuespiller; d.v.s en såkaldt serie-skuespiller.
I dette tilfælde ligner pågældende Mark Patton én fra Blomsterbørns Børn.
Den eneste "kvalitet", for at bruge et stort ord, jeg kan konkludere A Nightmare on Elm Street 2 besidder må så absolut være af nostalgisk art.
Jeg tog mig da trods alt i at sidde og smågrine af Freddy's sædvanlige shenanigans i ny og næ.
Brought back good memories ;-)
Krugers mål er at besætte den unge Jesse for dermed at kunne fortsætte sine morderiske eskapader i den virkelige verden.
Efterfølgeren til Wes Cravens 1984 blockbuster A Nightmare on Elm Street lever bestemt ikke op til den originale film.
Filmens kreative grundlag må siges fuldt ud at have været at tjene flere penge på Freddy Kruger som det dengang nye store 80er horror ikon.
Problemet er så at plottet stort set er ikke eksisterende og samtidig hullet som en si.
Skuespillet i filmen er gennemført elendigt.
Ikke at forgængeren vadede i Oscar-nomineringer, langt fra, men den havde dog lidt troværdighed og overbevisning på skuespilssiden.
Hovedrolleindehaveren er så intetsigende som det næsten er muligt og er som sådan en aldeles typisk horror-sequel skuespiller; d.v.s en såkaldt serie-skuespiller.
I dette tilfælde ligner pågældende Mark Patton én fra Blomsterbørns Børn.
Den eneste "kvalitet", for at bruge et stort ord, jeg kan konkludere A Nightmare on Elm Street 2 besidder må så absolut være af nostalgisk art.
Jeg tog mig da trods alt i at sidde og smågrine af Freddy's sædvanlige shenanigans i ny og næ.
Brought back good memories ;-)
30/03-2006
