Som En Mager Slankeost Fra Cheasy
1.0
Den frimodige sjæl Charlie (Lopez) synes at hun i Kevin (Vartan) har mødt den perfekte mand, som hun vil dele livet med. Problemet er bare, at hans mor (Fonda) ikke sådan slipper sin søn.
Af alle dårlige romantiske komedier, der må ”Monster-In-Law” være tæt på at skrabe bunden, for føj for en sirup klistret og sukkerfordærvet stinker den dog er. Historien er så mager som en mild slankeost fra Cheasy og smagen er den sammen, for der er ingen, andet end følelsen af at stikke et stykke gummi i munden. Indfaldene hører ikke overraskende til i den forstokkede og dydige ende, hvad der i sig selv ikke er nogen god ide til en sådan film, for den slags humor er bare ikke særlig sjov, i hvert fald ikke hvis den er bundet op på ingenting som her. Der udvises en totalt mangel på inspiration og gode ideer i de ting der skal virke morsomme, så man må mistænke folkene bag hele affæren for slet ikke at være besiddelse af humor.
Når de planlagte ”morsomheder” så samtidigt serveres så trøstesløse og sløve af nogle skuespillere der bare ikke kan levere, så bliver det rigtigt grimt. Lopez i hovedrollen kan altså bare ikke spille komedie, ja hun kan dårligt spille i det hele taget får man indtrykket af. Det kan godt være hun er et smukt ansigt og en sexy kvinde, men hendes sukkerlodne fremtoning giver en så stor en irritation, at man mere får følelsen man kan opleve når man har spist for meget chokolade, og ikke mens man gør det. Ja, det kaldes vist kvalme. Man ender med slet ikke at gide hverken kigge eller tænke på hende, man er bare helst fri.
Hvorfor gamle Fonda efter 15 års fravær fra filmens verden, har valgt at sige ja til at medvirke i denne her inferiøre pengemaskine, der intet kan tilbyde af gode grin eller sød romance (eller meget andet for den sags skyld) må guderne vide. Men med en præstation som hun her tilbyder, hvor det krukkede overspil intet gør for at hæve dette lavpunkt af en film, kunne hun roligt være forblevet pensioneret. Som manden de to kvinder pinagtigt kæmper om, kan man ikke andet end at mene at Vartan er velvalgt. Han er nemlig akkurat lige så ringe som resten af produktionen og en af de mest intetsigende pretty boys man kan finde på et lærred, bedømt ud fra denne her film i hvert fald. Den karakter han spiller er så indrømmet også noget af det mest indholdsløse og klæbrige man kan finde, og hvem fanden ville egentlig falde for sådan en vatpik af en mors dreng, han er da en af de mest gudsjammerlige undskyldninger man kan finde for en mand.
Med en instruktør som Luketic, hvis ”vældigste bedrift” indtil videre er komedien ”Legally Blond”, til at styre løjerne, er det muligvis ikke den største overraskelse at ”Monster-In-Law” ikke er den store film, men at det kunne blive så tandløst er alligevel en præstation i sig selv.
Af alle dårlige romantiske komedier, der må ”Monster-In-Law” være tæt på at skrabe bunden, for føj for en sirup klistret og sukkerfordærvet stinker den dog er. Historien er så mager som en mild slankeost fra Cheasy og smagen er den sammen, for der er ingen, andet end følelsen af at stikke et stykke gummi i munden. Indfaldene hører ikke overraskende til i den forstokkede og dydige ende, hvad der i sig selv ikke er nogen god ide til en sådan film, for den slags humor er bare ikke særlig sjov, i hvert fald ikke hvis den er bundet op på ingenting som her. Der udvises en totalt mangel på inspiration og gode ideer i de ting der skal virke morsomme, så man må mistænke folkene bag hele affæren for slet ikke at være besiddelse af humor.
Når de planlagte ”morsomheder” så samtidigt serveres så trøstesløse og sløve af nogle skuespillere der bare ikke kan levere, så bliver det rigtigt grimt. Lopez i hovedrollen kan altså bare ikke spille komedie, ja hun kan dårligt spille i det hele taget får man indtrykket af. Det kan godt være hun er et smukt ansigt og en sexy kvinde, men hendes sukkerlodne fremtoning giver en så stor en irritation, at man mere får følelsen man kan opleve når man har spist for meget chokolade, og ikke mens man gør det. Ja, det kaldes vist kvalme. Man ender med slet ikke at gide hverken kigge eller tænke på hende, man er bare helst fri.
Hvorfor gamle Fonda efter 15 års fravær fra filmens verden, har valgt at sige ja til at medvirke i denne her inferiøre pengemaskine, der intet kan tilbyde af gode grin eller sød romance (eller meget andet for den sags skyld) må guderne vide. Men med en præstation som hun her tilbyder, hvor det krukkede overspil intet gør for at hæve dette lavpunkt af en film, kunne hun roligt være forblevet pensioneret. Som manden de to kvinder pinagtigt kæmper om, kan man ikke andet end at mene at Vartan er velvalgt. Han er nemlig akkurat lige så ringe som resten af produktionen og en af de mest intetsigende pretty boys man kan finde på et lærred, bedømt ud fra denne her film i hvert fald. Den karakter han spiller er så indrømmet også noget af det mest indholdsløse og klæbrige man kan finde, og hvem fanden ville egentlig falde for sådan en vatpik af en mors dreng, han er da en af de mest gudsjammerlige undskyldninger man kan finde for en mand.
Med en instruktør som Luketic, hvis ”vældigste bedrift” indtil videre er komedien ”Legally Blond”, til at styre løjerne, er det muligvis ikke den største overraskelse at ”Monster-In-Law” ikke er den store film, men at det kunne blive så tandløst er alligevel en præstation i sig selv.
30/03-2006
