Geniale Woody Allen

6.0
Egentlig havde jeg efterhånden mistet interessen for Woody Allen's film siden komikken blev erstattet med tørre halvkedelige dramaer. Men med Match Point er han tilbage for fuld udblæsning. Hermed skal dog ikke forståes, at der skydes vittige kommentarer fra hoften som tidligere. Det hele ligger bare i hovedkarakterens patetiske og neurotiske væremåde og hans handlinger i det hele taget.

Historien skal ikke røbes her, men filmens tagline fortæller ret fint med ordene "Passion Temptation Obsession". Egentlig minder den temmelig meget om hans tidligere film fra 1989 "Crimes and Misdemeanors".

Fotograferingen er formidabel. London bliver vist fra sin bedste side, uden at skulle ty til de sædvanlige shots af turistattraktioner, som amerikanerne åbenbart er så vilde for at få med i deres film.
Woody Allen synes at have fundet sig godt til rette i England og virker mere moden i sin fortælleform.

Der er her tale om et perfekt cast til en perfekt film, så snyd ikke dig selv for denne perle. En perfekt tragi-komisk fortælling i højeste klasse!

En lille detalje..
Prøv at lægge mærke til dialogen og forestil dig Woody Allen selv og f.eks. Diane Keaton i en lidt mere tempofyldt levering af replikkerne, så kan tankerne sagtens flyve hen på Allen's klassikere fra 1970'erne.
Match Point