©Undtagelsen der bekræfter reglen©
3.0
"The devil´s rejects" er noget så sjældent som en efterfølger, som er bedre end forgængeren.
Hvor "House of 1000 corpses" efter min mening var noget usammenhængende hø og et forsøg på at lave et karnival af bizarre scener, så er "TDR" langt mere interessant.
Hvor dens forgænger til tider havde det med at gå over stregen mht. bizarre påfund, der holder dens efterfølger sig pænt indenfor stregen og går mere i dybden på persongalleriet.
Filmen minder da på mange måder heller ikke særlig meget om sin forgænger (udover vi stadig følger den bizarre familie) som var meget inspireret af "Texas chainsaw".
Den kører mere på det psykologiske plan, selvom der da stadig er scener, som er udpenslede. Det gør filmen meget mere sadistisk og ubehagelig at overvære, da den forekommer meget mere realistisk end sin forgænger og der er flere scener, hvor man faktisk fanger sig selv i at sidde med følelsen af afmagt og medlidenhed for de mennesker, som familiens perversiteter og sadistiske tilbøjeligheder går udover. På det område minder filmen mig meget om Wes Craven´s "Last house on the left" fra 1972.
Derudover er det rigtigt, at Rob Zombie igen har lånt fra andre film i samme genre. Bl.a. hotelscenen fra "From dusk ´till dawn", som det også allerede er blevet nævnt herinde.
Alt i alt er det en ganske vellykket film, man står tilbage med og det er svært at se, at det er den samme instruktør der står bag de to film. Allerede 5 min. inde i filmen er det tydeligt for én, at filmen ikke virker lige så b-agtig som sin forgænger.
Igen er der en masse kendte ansigter fra de gamle slasher og horrorfilm fra 70´erne & 80´erne og denne gang får de selskab af bl.a. William Forsythe, som var selskrevet til sin rolle i denne film, Geoffrey Lewis (Clintens gamle sidekick) og ikke mindst Leslie Easterbrook (I ved - hende med de store "fordele" fra Politiskolen 1-300) som gør det udmærket som den pervertiserede families overhoved.
Selvom filmen ikke løber med titlen for "årets manuskript" så er der dog nok vellykkede scener i denne film, til at gøre den interessant omend lidt ubehagelig at overvære til tider og man må sige at Rob Zombie har gjort lidt af skaden god igen med tanke på 1´eren.
Hvor "House of 1000 corpses" efter min mening var noget usammenhængende hø og et forsøg på at lave et karnival af bizarre scener, så er "TDR" langt mere interessant.
Hvor dens forgænger til tider havde det med at gå over stregen mht. bizarre påfund, der holder dens efterfølger sig pænt indenfor stregen og går mere i dybden på persongalleriet.
Filmen minder da på mange måder heller ikke særlig meget om sin forgænger (udover vi stadig følger den bizarre familie) som var meget inspireret af "Texas chainsaw".
Den kører mere på det psykologiske plan, selvom der da stadig er scener, som er udpenslede. Det gør filmen meget mere sadistisk og ubehagelig at overvære, da den forekommer meget mere realistisk end sin forgænger og der er flere scener, hvor man faktisk fanger sig selv i at sidde med følelsen af afmagt og medlidenhed for de mennesker, som familiens perversiteter og sadistiske tilbøjeligheder går udover. På det område minder filmen mig meget om Wes Craven´s "Last house on the left" fra 1972.
Derudover er det rigtigt, at Rob Zombie igen har lånt fra andre film i samme genre. Bl.a. hotelscenen fra "From dusk ´till dawn", som det også allerede er blevet nævnt herinde.
Alt i alt er det en ganske vellykket film, man står tilbage med og det er svært at se, at det er den samme instruktør der står bag de to film. Allerede 5 min. inde i filmen er det tydeligt for én, at filmen ikke virker lige så b-agtig som sin forgænger.
Igen er der en masse kendte ansigter fra de gamle slasher og horrorfilm fra 70´erne & 80´erne og denne gang får de selskab af bl.a. William Forsythe, som var selskrevet til sin rolle i denne film, Geoffrey Lewis (Clintens gamle sidekick) og ikke mindst Leslie Easterbrook (I ved - hende med de store "fordele" fra Politiskolen 1-300) som gør det udmærket som den pervertiserede families overhoved.
Selvom filmen ikke løber med titlen for "årets manuskript" så er der dog nok vellykkede scener i denne film, til at gøre den interessant omend lidt ubehagelig at overvære til tider og man må sige at Rob Zombie har gjort lidt af skaden god igen med tanke på 1´eren.
01/04-2006
