Engle i slummet

Chaplins "The Kid" er en lille (50 min) hjertevarmende fortælling om kvinden, der efterlader et barn på et dørtrin, og det ender hos vagabonden (Chaplin), der selv opdrager drengen, da han ikke kan efterlade det uden at få politiet på nakken.

Det er selvfølgelig båndet mellem den lille beskidte knægt og vagabonden, der er hjertet i filmen. I dag laver man også den ene film efter den anden, hvor sådanne forhold udnyttes til at presse tårerne ud på folk. Men melodramaet her virker så meget mere effektivt på mig. Drengen, der spiller titelrollen i filmen, er helt imponerende. Man taler om børnetalenter i dag, men det er bestemt intet nyt fænomen.

Men det er først og fremmest en Chaplinfilm, og Chaplin formår at skabe komik på både det store showplan og på det lille intime plan. Chaplins brug af miljøet og omgivelserne gør denne film så umådeligt levende og på det nærmeste ægte. Sengetæppet med hul i så det kan bruges som morgenkåbe. Stolen der klippes til. Vagabondkarakteren kommer frem igennem alle disse detaljer. Han er en klovn, men langt fra en cirkusklovn hvis komik overdrives med makeup, farver og lyde. Tværtimod kommer klovnetrækkene frem igennem nuancerne og detaljerne.

Chaplin er til dato det mest elegante og originale komiske talent på film.