Skamløs dukkesatire
4.0
Kreatørende bag den, for at sige det mildt, meget anderledes tegnefilmserie "South Park", er atter på banen med en spillefilm. "Team America" er nøjagtig så ultra-grov og hensynsløs som førnævnte kult-tegnefilm og her står igen emner som politik og terrorisme for skud til en gang nådesløs satire.
Bagmændene Trey Parker og Matt Stone lukker ud hvad de vil, pænt eller knap så pænt, og det er befriende da det til tider, også er hvad man selv går og bære på. Den glødene lyst til at lange ud efter det ene og andet inden for film, skuespillere og politikere, og visse os to flade plastikdukkers markværdieg samleje, kræver et mod og en sjælden direkthed, "Team America" oser af. Her udelades deciderede punchliners og fremhæver kontant tilsvindelse og vittig hån, koldt og kontant og vigtigst af alt ganske morsomt.
Havde filmen dog bare peget mere målrettet og gået efter et bestemt emne, (som f. eks. d. 11 september, jeg sagtens kunne se for mig som en sag, amerikas tæsehold kunne have taget sig af) var tingene udviklet sig med flere kontroversielle gnidninger af rets- og sikkerhedssystemerne og hvad man ellers kunne have stødet. Til tider skrider løjerne over i den velkendte slags prutte-og bandehumor som jeg da grinte af, men som standser drivkraften i små perioder, hvor den helt og aldeles er oppe og ringe.
Jeg hævder på ingen måde "Team America" skulle have udgjordt sig bedst som en ren politisk orientering, men på trods af en dejlig effektiv blodig og sex-fikseret humor, var jeg bagefter fuldt overbevist om at dette kunne have blevet mere end det blev. Den dejlig flabede og trodsige attitude sidder dog som altid fra Parker og Stone lige i skabet.
Bagmændene Trey Parker og Matt Stone lukker ud hvad de vil, pænt eller knap så pænt, og det er befriende da det til tider, også er hvad man selv går og bære på. Den glødene lyst til at lange ud efter det ene og andet inden for film, skuespillere og politikere, og visse os to flade plastikdukkers markværdieg samleje, kræver et mod og en sjælden direkthed, "Team America" oser af. Her udelades deciderede punchliners og fremhæver kontant tilsvindelse og vittig hån, koldt og kontant og vigtigst af alt ganske morsomt.
Havde filmen dog bare peget mere målrettet og gået efter et bestemt emne, (som f. eks. d. 11 september, jeg sagtens kunne se for mig som en sag, amerikas tæsehold kunne have taget sig af) var tingene udviklet sig med flere kontroversielle gnidninger af rets- og sikkerhedssystemerne og hvad man ellers kunne have stødet. Til tider skrider løjerne over i den velkendte slags prutte-og bandehumor som jeg da grinte af, men som standser drivkraften i små perioder, hvor den helt og aldeles er oppe og ringe.
Jeg hævder på ingen måde "Team America" skulle have udgjordt sig bedst som en ren politisk orientering, men på trods af en dejlig effektiv blodig og sex-fikseret humor, var jeg bagefter fuldt overbevist om at dette kunne have blevet mere end det blev. Den dejlig flabede og trodsige attitude sidder dog som altid fra Parker og Stone lige i skabet.
05/04-2006
