If You Ain't Got That, You Ain't Got Shit
1.0
Efterfølger til “The Foreigner”.
En gruppe terrorister prøver at skaffe sig et atomvåben som de kan springe i USA og indblandet er agenten Jonathan Cold (Seagal), der er så dybt ”undercover” at ingen aner om han er ven eller fjende.
Endnu en direkte til DVD-produceret ”kuriositet” af en actionfilm med det afdankede stenansigt Seagal i hovedrollen. Hvorfor en ”kuriositet” kan man måske spørge sig selv? Ja fordi det er så ekstraordinært inferiørt og gudsjammerligt filmarbejde, at det næsten burde være uladsiggørligt.
Handlingen fortæller indrømmet en historie af en art. At den er spinkel bygget op kunne man måske så leve med, hvis den blot var nogenlunde fortalt, men den hænger knap nok sammen, selv om den er et skridt op i forhold til for eksempel ”Submerged” (men det siger altså ikke meget). Spænding kigger man ligeledes forgæves efter i det rodede plot og actionscenerne er i bedste fald bare kedelige.
At Seagal aldrig har været nogen ferm skuespiller ved de fleste vist, at han slet ikke kan kaldes skuespiller har han så bevist flere gange, for det kræver dog at man prøver at spille og det kan man ikke engang laste ham for. Han er blot fysisk tilstede med sit flæskede korpus og mumler et par sætninger indimellem han uddeler et par dødssyge tæsk. Hans film har heller aldrig budt på noget særligt, men der har alligevel været et par hæderlige actionbaskere fra tid til anden før i tiden. De sidste par år er det som om han blot har spyttet den ene mere svage film ud efter den anden, som om han har gået efter en bundrekord af en slags. Det er sku lige før man tror det kræver et specielt talent at medvirke i så meget lort.
Hvorfor man i øvrigt har valgt at lave en efterfølger til en film som ”The Foreigner” må guderne vide, men på den anden side er det pisseligegyldigt, Seagal er Seagal, talentløs og pinlig som altid.
En gruppe terrorister prøver at skaffe sig et atomvåben som de kan springe i USA og indblandet er agenten Jonathan Cold (Seagal), der er så dybt ”undercover” at ingen aner om han er ven eller fjende.
Endnu en direkte til DVD-produceret ”kuriositet” af en actionfilm med det afdankede stenansigt Seagal i hovedrollen. Hvorfor en ”kuriositet” kan man måske spørge sig selv? Ja fordi det er så ekstraordinært inferiørt og gudsjammerligt filmarbejde, at det næsten burde være uladsiggørligt.
Handlingen fortæller indrømmet en historie af en art. At den er spinkel bygget op kunne man måske så leve med, hvis den blot var nogenlunde fortalt, men den hænger knap nok sammen, selv om den er et skridt op i forhold til for eksempel ”Submerged” (men det siger altså ikke meget). Spænding kigger man ligeledes forgæves efter i det rodede plot og actionscenerne er i bedste fald bare kedelige.
At Seagal aldrig har været nogen ferm skuespiller ved de fleste vist, at han slet ikke kan kaldes skuespiller har han så bevist flere gange, for det kræver dog at man prøver at spille og det kan man ikke engang laste ham for. Han er blot fysisk tilstede med sit flæskede korpus og mumler et par sætninger indimellem han uddeler et par dødssyge tæsk. Hans film har heller aldrig budt på noget særligt, men der har alligevel været et par hæderlige actionbaskere fra tid til anden før i tiden. De sidste par år er det som om han blot har spyttet den ene mere svage film ud efter den anden, som om han har gået efter en bundrekord af en slags. Det er sku lige før man tror det kræver et specielt talent at medvirke i så meget lort.
Hvorfor man i øvrigt har valgt at lave en efterfølger til en film som ”The Foreigner” må guderne vide, men på den anden side er det pisseligegyldigt, Seagal er Seagal, talentløs og pinlig som altid.
10/04-2006
