Endnu En "Focked Up" Efterfølger
2.0
Efter at Jack (De Niro) modvilligt har accepteret sin kommende svigersøn Greg (Stiller), skal de to svigerfamilier mødes for første gang og det bliver et møde mellem forstokket konservatisme og gammelflippet venstrefløjs hippier.
Stjernespækket efterfølger til den morsomme, men også hurtigt glemte ”Meet The Parents”, der gør grin med vore ”frygt” for at møde vore svigerforældre og levendegør bekymringen på en fornøjelig måde. Her består morskaben i at disse to meget ulige svigerfamilier mødes og deres forskellige livsopfattelser støder sammen, for selvfølgelig at ende i ren forudsigeligt idyl til sidst.
Desværre er det som om at instruktør Roach, der har lavet et par sjove film men ikke er noget stort talent, og filmens manuskript ikke rigtigt ved hvor den spinkle historie skal føre hen. Det virker ligeledes som om man ikke rigtigt har kunne bestemme sig for om komikken skal være plat og smagløs eller delikat og underfundig, så den ender som et miskmask, uden at turde gå hele vejen på nogle af punkterne. Det kommer i hvert fald aldrig til at fungere og man sidder tilbage med en følelse af, at man har ville give folk lidt af det hele, men uden at støde nogen mennesker på samme tid. Af den grund kommer det til at fremstå alt for poleret og konservativt til at være rigtigt skægt, ofte blot lettere irriterende og småhysterisk, trods enkelte udmærkede og solide grin.
For Streisand er det første film som skuespiller siden ”The Mirror Has Two Faces” i 1996, men noget stort comeback er det ikke og er hun sjov. Nej ikke rigtigt, hun er der bare. De Niro er tæt på at være filmens sjoveste, men heller ikke han kan levere optimalt og falder også for meget igennem og forsætter desværre sin stime af halvdårlige film. Stiller kan være skæg, det har vi set flere gange, har også et par gode scener her, men virker ellers noget anonym i rollen og hans særegne humoristiske talent udnyttes dårligt. Hoffman lader til at nyde sin rolle, han spiller den i hvert fald med højspændt overdrive, men komisk er han sku ikke og resten af skuespillerne er slet ikke værd at nævne.
Den første film blev en stor succes i sin tid og af den grund har man naturligvis prøvet, at malke et par dollars mere ud af konceptet og det kunne måske være lykkes havde man turde skide på aldersgrænser og etik. Det turde man så ikke og i stedet for står vi nu med endnu en overflødig og kikset efterfølger til en komedie der i sig selv intet særligt var.
Stjernespækket efterfølger til den morsomme, men også hurtigt glemte ”Meet The Parents”, der gør grin med vore ”frygt” for at møde vore svigerforældre og levendegør bekymringen på en fornøjelig måde. Her består morskaben i at disse to meget ulige svigerfamilier mødes og deres forskellige livsopfattelser støder sammen, for selvfølgelig at ende i ren forudsigeligt idyl til sidst.
Desværre er det som om at instruktør Roach, der har lavet et par sjove film men ikke er noget stort talent, og filmens manuskript ikke rigtigt ved hvor den spinkle historie skal føre hen. Det virker ligeledes som om man ikke rigtigt har kunne bestemme sig for om komikken skal være plat og smagløs eller delikat og underfundig, så den ender som et miskmask, uden at turde gå hele vejen på nogle af punkterne. Det kommer i hvert fald aldrig til at fungere og man sidder tilbage med en følelse af, at man har ville give folk lidt af det hele, men uden at støde nogen mennesker på samme tid. Af den grund kommer det til at fremstå alt for poleret og konservativt til at være rigtigt skægt, ofte blot lettere irriterende og småhysterisk, trods enkelte udmærkede og solide grin.
For Streisand er det første film som skuespiller siden ”The Mirror Has Two Faces” i 1996, men noget stort comeback er det ikke og er hun sjov. Nej ikke rigtigt, hun er der bare. De Niro er tæt på at være filmens sjoveste, men heller ikke han kan levere optimalt og falder også for meget igennem og forsætter desværre sin stime af halvdårlige film. Stiller kan være skæg, det har vi set flere gange, har også et par gode scener her, men virker ellers noget anonym i rollen og hans særegne humoristiske talent udnyttes dårligt. Hoffman lader til at nyde sin rolle, han spiller den i hvert fald med højspændt overdrive, men komisk er han sku ikke og resten af skuespillerne er slet ikke værd at nævne.
Den første film blev en stor succes i sin tid og af den grund har man naturligvis prøvet, at malke et par dollars mere ud af konceptet og det kunne måske være lykkes havde man turde skide på aldersgrænser og etik. Det turde man så ikke og i stedet for står vi nu med endnu en overflødig og kikset efterfølger til en komedie der i sig selv intet særligt var.
11/04-2006
