Tabte ansigter
2.0
Der findes få film, der afspejler det kinesiske miljø i USA. Og endnu færre film, der afspejler det homoseksuelle kinesiske miljø i USA. Dette prøves i denne romatiske komedie, der handler om en lesbisk pige, der kæmper mod nogle gamle værdier, der ikke lader hende være, den hun er.
Hendes mor er blevet gravid påny uden for ægteskab, og hun flytter ind hos sin datter, som hun kæmper for at få giftet bort. Men mange ting byttes om i denne film, hvor datteren omvendt forsøger at gifte moren bort. Hele præmisset er interessant, og der er muligheder for at nå under huden på miljøet og dette menneske, men de bliver aldrig udnyttet.
I bund og grund er filmen en forudsigelig og klichèfyldt romantisk sødsuppe, der både holder sig til konventionerne, hvad angår homoseksuelle forhold på film (præ-Brokeback) og den stereotype afbildning af det kinesiske mindretal i USA. Jeg tvivler ikke på at mange af stereotyperne holder, men jeg vil nu hellere se lidt flere unikke træk i karaktererne, der ofte virker flade.
Filmens plot er også set hundrede gange før, dog ikke med lesbiske kinesere i New York. Vi kan gennemskue svarene på de store dramatiske spørgsmål allerede i første akt, hvis ikke allerede i præmisset og i tonen. Moren er gravid uden for ægteskab. Vil hun gifte sig med den mand hendes far (hovedpersonens bedstefar) har bestemt sig for, eller vil hun stå imod samfundet og acceptere sin forbudte kærlighed? Gæt selv. Vil hovedpersonen stå imod samfundet og komme ud af skabet? Gæt selv.
Filmen er ganske fin som letbenet underholdning, men den kunne have været mere, og den kunne have været mere overbevisende. Sammenlignet med Ang Lees fremragende ”Spis, drik, mand, kvinde” er der ikke meget at komme efter her. Som endnu en romantisk komedie blandt tusindvis af andre er den skam til at holde ud at se, men det kinesiske miljø i USA fortjener mere end dette.
Hendes mor er blevet gravid påny uden for ægteskab, og hun flytter ind hos sin datter, som hun kæmper for at få giftet bort. Men mange ting byttes om i denne film, hvor datteren omvendt forsøger at gifte moren bort. Hele præmisset er interessant, og der er muligheder for at nå under huden på miljøet og dette menneske, men de bliver aldrig udnyttet.
I bund og grund er filmen en forudsigelig og klichèfyldt romantisk sødsuppe, der både holder sig til konventionerne, hvad angår homoseksuelle forhold på film (præ-Brokeback) og den stereotype afbildning af det kinesiske mindretal i USA. Jeg tvivler ikke på at mange af stereotyperne holder, men jeg vil nu hellere se lidt flere unikke træk i karaktererne, der ofte virker flade.
Filmens plot er også set hundrede gange før, dog ikke med lesbiske kinesere i New York. Vi kan gennemskue svarene på de store dramatiske spørgsmål allerede i første akt, hvis ikke allerede i præmisset og i tonen. Moren er gravid uden for ægteskab. Vil hun gifte sig med den mand hendes far (hovedpersonens bedstefar) har bestemt sig for, eller vil hun stå imod samfundet og acceptere sin forbudte kærlighed? Gæt selv. Vil hovedpersonen stå imod samfundet og komme ud af skabet? Gæt selv.
Filmen er ganske fin som letbenet underholdning, men den kunne have været mere, og den kunne have været mere overbevisende. Sammenlignet med Ang Lees fremragende ”Spis, drik, mand, kvinde” er der ikke meget at komme efter her. Som endnu en romantisk komedie blandt tusindvis af andre er den skam til at holde ud at se, men det kinesiske miljø i USA fortjener mere end dette.
14/04-2006
