I Feel Pretty
3.0
To rivaliserende bander bekæmper hinanden i New York’s gader, da en ung pige (Wood) fra den ene gruppe, forelsker sig i den anden gruppes leder (Beymer).
Musicalen ”West Side Story” vandt i sin tid en Oscar for bedste film, plus diverse andre for blandt andet musikken, fotograferingen og andet. Måske berettiget selv om det kan være svært at tro i dag, hvor filmens handling, baseret på Shakespeare’s ”Romeo And Juliet”, om ung og troskyldig kærlighed, der selvfølgelig må ende galt i en veristisk verden hvor der ikke er plads til urealistisk kærlighed, fremstår både naiv og indimellem ufrivillig komisk.
Den lange fortælling på næsten 2½ time, forekommer ikke videre sandsynlig og bliver aldrig dyb eller rigtigt vedkommende, blot banal og perifer. Skuespillet er fint nok, men karaktererne virker for bløde og luftige til den smertelige kærlighedshistorie der fortælles. Filmens ofte kunstige og kulørte look, hvor flere scener tydeligt er optaget i et studie og ligner en teaterscene, bidrager heller ikke til at historien får den kant af råhed der ville have klædt den.
Men trods det, så skal jeg indrømme at man ikke begynder at kede sig, tiden går forholdsvis hurtigt og de mange gode danse- og musiknumre gør deres til at underholdningen reddes hjem.
Musicalen ”West Side Story” vandt i sin tid en Oscar for bedste film, plus diverse andre for blandt andet musikken, fotograferingen og andet. Måske berettiget selv om det kan være svært at tro i dag, hvor filmens handling, baseret på Shakespeare’s ”Romeo And Juliet”, om ung og troskyldig kærlighed, der selvfølgelig må ende galt i en veristisk verden hvor der ikke er plads til urealistisk kærlighed, fremstår både naiv og indimellem ufrivillig komisk.
Den lange fortælling på næsten 2½ time, forekommer ikke videre sandsynlig og bliver aldrig dyb eller rigtigt vedkommende, blot banal og perifer. Skuespillet er fint nok, men karaktererne virker for bløde og luftige til den smertelige kærlighedshistorie der fortælles. Filmens ofte kunstige og kulørte look, hvor flere scener tydeligt er optaget i et studie og ligner en teaterscene, bidrager heller ikke til at historien får den kant af råhed der ville have klædt den.
Men trods det, så skal jeg indrømme at man ikke begynder at kede sig, tiden går forholdsvis hurtigt og de mange gode danse- og musiknumre gør deres til at underholdningen reddes hjem.
18/04-2006
