Skematisk Mordgåde
3.0
To studerende (Gosling, Pitt) myrder en tilfældig kvinde, i deres forsøg på at se om de kan begå den perfekte forbrydelse og slippe af sted med det. Den plagede politikvinde Cassie (Bullock) er på sporet af dem, men har svært ved at finde beviser for hvad der er sket.
Som underholdende og momentvis spændende tidsfordriv, er instruktør Schroeder’s film virkningsfuld nok. Man står ikke af undervejs, trods en for lang spilletid og et usandsynligt og også sine steder rimeligt forudsigeligt plot, der især mod slutningen smider de sidste rester af troværdighed over bord.
Det er effektivt håndværk, der uden de store visioner og som sine steder har sine forklaringsproblemer, giver sin tilskuer et minimum af hvad man kan forlange af sådanne film, i den medgivet klichefyldte ende, men her lige over gennemsnittet for de gængse metervarer vi ofte bydes på i denne genre fra Hollywood.
I hovedrollen prøver Bullock at give sin karakter en plausibel sårbarhed under det hårde ydre og gøre den pinte Cassie til et menneske af kød og blod, men hun kæmper drøjt med de svagheder man fornemmer har ligget i manuskriptet og karakterens skematiske personlighed. Det lykkes hende ikke helt, men når filmen alligevel ikke kan hæve sig væsentligt på det kunstneriske plan, så sluger man det uden at ærgre sig synderligt over de forspildte muligheder der kunne have været tilstede, for at tegne et psykologisk fængende portræt af et menneske i evig konflikt med sin egen fortid. De resterende roller udfyldes mere eller mindre som man kan forvente af en sådan produktion, det vil sige professionelt uden at imponere. Det sammen kan siges om selve filmen.
Som underholdende og momentvis spændende tidsfordriv, er instruktør Schroeder’s film virkningsfuld nok. Man står ikke af undervejs, trods en for lang spilletid og et usandsynligt og også sine steder rimeligt forudsigeligt plot, der især mod slutningen smider de sidste rester af troværdighed over bord.
Det er effektivt håndværk, der uden de store visioner og som sine steder har sine forklaringsproblemer, giver sin tilskuer et minimum af hvad man kan forlange af sådanne film, i den medgivet klichefyldte ende, men her lige over gennemsnittet for de gængse metervarer vi ofte bydes på i denne genre fra Hollywood.
I hovedrollen prøver Bullock at give sin karakter en plausibel sårbarhed under det hårde ydre og gøre den pinte Cassie til et menneske af kød og blod, men hun kæmper drøjt med de svagheder man fornemmer har ligget i manuskriptet og karakterens skematiske personlighed. Det lykkes hende ikke helt, men når filmen alligevel ikke kan hæve sig væsentligt på det kunstneriske plan, så sluger man det uden at ærgre sig synderligt over de forspildte muligheder der kunne have været tilstede, for at tegne et psykologisk fængende portræt af et menneske i evig konflikt med sin egen fortid. De resterende roller udfyldes mere eller mindre som man kan forvente af en sådan produktion, det vil sige professionelt uden at imponere. Det sammen kan siges om selve filmen.
18/04-2006