Klassisk film med mesterligt tidsbillede
5.0
James Ivorys filmatisering af Kazuo Ishiguros roman er - selv om filmen forsøger sig med en lidt anden (åben) form for slutning - en mageløst vellykket periodeskildring.
Det handler om værdiers og sæders forfald set gennem en altid pertentligt pligtopfyldende butlers (Anthony Hopkins i én af sine allerbedste roller) optik i tiden før og efter 2. Verdenskrig. Normer, som især før krigen let bragte én i uføre, er på vej frem, mens butlerens eget univers langsomt smuldrer, og han martres af dilemmaet i valget mellem sin pligtopfyldende opdragelse, som er blevet hele hans liv og identitet og på den anden side drømmen om at slippe tøjlerne og "leve livet", som alle andre.
Det spidser for alvor til, da han ansætter den på én gang næsten ligeså ufejlbarlige men dog mere følelsesmæssigt indsigtsfulde husholderske miss Kenton (Emma Thompson i altid overbevisende stil), som langsomt prøver at løfte ham ud af dét, hun opfatter som et fængsel for ham. Samtidig krakelerer billedet af hans arbejdsgiver (en britisk adelsmand, som flirter for meget med nazisterne). Men tanken om at opgive sin identitet er ham alligevel for skræmmende, og hun ender med at rejse derfra.
Filmen forløber i to paralelle spor. Dels det ovenfor skildrede og dels et "nutidigt", som forløber 10-20 år efter begivenhederne. Det bliver bliver en erkendelsesrejse, hvor han samtidig kan se tilbage på sit selvudslettende liv, som dog har bragt ham ganske tæt på nogle af det 20. århundredes mest indflydelsesrige statsmænd.
En klassisk fortalt og aldeles mindeværdig filmoplelvese, som tåler adskillige gensyn med års mellemrum.
Det handler om værdiers og sæders forfald set gennem en altid pertentligt pligtopfyldende butlers (Anthony Hopkins i én af sine allerbedste roller) optik i tiden før og efter 2. Verdenskrig. Normer, som især før krigen let bragte én i uføre, er på vej frem, mens butlerens eget univers langsomt smuldrer, og han martres af dilemmaet i valget mellem sin pligtopfyldende opdragelse, som er blevet hele hans liv og identitet og på den anden side drømmen om at slippe tøjlerne og "leve livet", som alle andre.
Det spidser for alvor til, da han ansætter den på én gang næsten ligeså ufejlbarlige men dog mere følelsesmæssigt indsigtsfulde husholderske miss Kenton (Emma Thompson i altid overbevisende stil), som langsomt prøver at løfte ham ud af dét, hun opfatter som et fængsel for ham. Samtidig krakelerer billedet af hans arbejdsgiver (en britisk adelsmand, som flirter for meget med nazisterne). Men tanken om at opgive sin identitet er ham alligevel for skræmmende, og hun ender med at rejse derfra.
Filmen forløber i to paralelle spor. Dels det ovenfor skildrede og dels et "nutidigt", som forløber 10-20 år efter begivenhederne. Det bliver bliver en erkendelsesrejse, hvor han samtidig kan se tilbage på sit selvudslettende liv, som dog har bragt ham ganske tæt på nogle af det 20. århundredes mest indflydelsesrige statsmænd.
En klassisk fortalt og aldeles mindeværdig filmoplelvese, som tåler adskillige gensyn med års mellemrum.
27/04-2006
