To boldly go
3.0
"Galaxy Quest" gør kærligt grin med Star Trek-universet i en morsom historie om nogle rumvæsner, der søger hjælp hos afdankede B-skuespillere.
Jason Nasmith (Tim Allen) er afdanket, alkoholiseret skuespiller, der sammen med fire andre afdankede skuespillere - heriblandt Gwen De Marco (Sigourney Weaver) og Sir Alexander Dane (Alan Rickman) - har opnået kultstatus blandt science fiction-nørder. For mere end tyve år siden var de nemlig stjerner i tv-serien "Galaxy Quest" om den tapre besætning på rumskibet NSEA Protector, der var udsat for utallige eventyr i deres udforskning af rummet. Her spillede Jason Nasmith kommandør Peter Quincy Taggart med kampråbet "Never give up, never surrender!"
De dage er for længst ovre, og nu tjener skuespillerne til dagen og vejen ved at tage rundt på sci-fi-messer og lade sig hylde af bebrillede, bebumsede nørder iklædt de samme farverige kostumer som de gamle skuespillere. Det er ikke noget, som huer dem - de skændes indbyrdes og er rent ud sagt trætte af det hele.
Imidlertid er der nogle, som har taget den gamle "Galaxy Quest" tv-serie lidt for seriøst. En race af rumvæsner har opfanget serien og fejlagtigt troet, at der er tale om "historiske dokumenter". De har opbygget hele deres samfund som en kopi af tv-serien. Problemet er bare, at en ond tyran truer med at udslette dem, og derfor er en delegation af rumvæsnerne taget til Jorden for at hente hjælp hos den berømte besætning på NSEA Protector, dvs. kommandør Peter Quincy Taggart og hans besætning. Og før de ved af det, befinder Jason og hans kolleger sig mange lysår fra Jorden indblandet i en intergalaktisk krig, som de regnes for at kunne løse - lidt af en opgave at stille til en gruppe B-skuespillere.
Gør grin med Star Trek
Det er forhåbentlig gået op for læseren, at "Galaxy Quest" er en slags spoof-film, dvs. en komedie, der gør grin med andre film og tv-serier. I dette tilfælde er det selvfølgelig "Star Trek", som står for skud, hvilket mere end antydes alene i de pastelfarvede trikoter, besætningen på NSEA Protector har på. Præmissen for filmen - at lade nogle rumvæsner tro, at en gammel tv-serie er den skinbarlige virkelighed - er virkelig god. Det giver mulighed for masser af forviklinger og absurde optrin. Samtidig bliver der gjort kærligt grin med Star Trek-folket, de såkaldte trekkies.
Tim Allen og Alan Rickman er fine i deres roller, og Sigourney Weaver er herligt anti-castet som storbarmet bimbo - med en smule hjerne, dog. Særlig lykke gør dog rumvæsnerne, der taler og går meget sjovt og konstant er påført et irriterende "happy face".
Midt i skalaen
I længden lægger "Galaxy Quest" sig dog i ganske veltilrettelagte og lettere forudsigelige folder, for selvfølgelig skal den onde tyren besejres, ligesom de afdankede skuespillere skal finde nyt håb i sig selv, hinanden og livet. Og selvfølgelig skal nogle irriterende teenagere og Galaxy Quest-fans også indblandes i handlingen. Derfor ender vi i sidste ende lige i midten af skalaen, om end det skal understreges, at "Galaxy Quest" leverer god underholdning til alle os, der er født i rumalderen.
Jason Nasmith (Tim Allen) er afdanket, alkoholiseret skuespiller, der sammen med fire andre afdankede skuespillere - heriblandt Gwen De Marco (Sigourney Weaver) og Sir Alexander Dane (Alan Rickman) - har opnået kultstatus blandt science fiction-nørder. For mere end tyve år siden var de nemlig stjerner i tv-serien "Galaxy Quest" om den tapre besætning på rumskibet NSEA Protector, der var udsat for utallige eventyr i deres udforskning af rummet. Her spillede Jason Nasmith kommandør Peter Quincy Taggart med kampråbet "Never give up, never surrender!"
De dage er for længst ovre, og nu tjener skuespillerne til dagen og vejen ved at tage rundt på sci-fi-messer og lade sig hylde af bebrillede, bebumsede nørder iklædt de samme farverige kostumer som de gamle skuespillere. Det er ikke noget, som huer dem - de skændes indbyrdes og er rent ud sagt trætte af det hele.
Imidlertid er der nogle, som har taget den gamle "Galaxy Quest" tv-serie lidt for seriøst. En race af rumvæsner har opfanget serien og fejlagtigt troet, at der er tale om "historiske dokumenter". De har opbygget hele deres samfund som en kopi af tv-serien. Problemet er bare, at en ond tyran truer med at udslette dem, og derfor er en delegation af rumvæsnerne taget til Jorden for at hente hjælp hos den berømte besætning på NSEA Protector, dvs. kommandør Peter Quincy Taggart og hans besætning. Og før de ved af det, befinder Jason og hans kolleger sig mange lysår fra Jorden indblandet i en intergalaktisk krig, som de regnes for at kunne løse - lidt af en opgave at stille til en gruppe B-skuespillere.
Gør grin med Star Trek
Det er forhåbentlig gået op for læseren, at "Galaxy Quest" er en slags spoof-film, dvs. en komedie, der gør grin med andre film og tv-serier. I dette tilfælde er det selvfølgelig "Star Trek", som står for skud, hvilket mere end antydes alene i de pastelfarvede trikoter, besætningen på NSEA Protector har på. Præmissen for filmen - at lade nogle rumvæsner tro, at en gammel tv-serie er den skinbarlige virkelighed - er virkelig god. Det giver mulighed for masser af forviklinger og absurde optrin. Samtidig bliver der gjort kærligt grin med Star Trek-folket, de såkaldte trekkies.
Tim Allen og Alan Rickman er fine i deres roller, og Sigourney Weaver er herligt anti-castet som storbarmet bimbo - med en smule hjerne, dog. Særlig lykke gør dog rumvæsnerne, der taler og går meget sjovt og konstant er påført et irriterende "happy face".
Midt i skalaen
I længden lægger "Galaxy Quest" sig dog i ganske veltilrettelagte og lettere forudsigelige folder, for selvfølgelig skal den onde tyren besejres, ligesom de afdankede skuespillere skal finde nyt håb i sig selv, hinanden og livet. Og selvfølgelig skal nogle irriterende teenagere og Galaxy Quest-fans også indblandes i handlingen. Derfor ender vi i sidste ende lige i midten af skalaen, om end det skal understreges, at "Galaxy Quest" leverer god underholdning til alle os, der er født i rumalderen.
19/11-2018
