Den indre svinehund
3.0
Jim Carrey og Farrelly-brødrene mødes igen til endnu en omgang godmodig pruttehumor.
Jim Carrey spillede hovedrollen i brødrene Bobby og Peter Farrellys gennembrudsfilm "Dum & Dummere" (1994), der samtidigt også lancerede manden med de vilde ansigtsudtryk som stjerne. I "Jeg, mig & Irene" forenes Farrelly brødrene igen med Carrey til endnu en omgang af det, de alle er bedst til: Fladpandet grisse-komik krydret med en befriende charme og et romantisk glimt i øjet. Det er til tider rigtigt sjovt, men lugter også lidt af tomgang.
Alt for flink
Farrelly-brødrene har nærmest genopfundet dumheden som humoristisk virkemiddel, og Jim Carrey er med sit uskyldige udseende og groteske mimik perfekt til at give plads for den indre idiot. Vi møder den ultra-flinke motorcykelbetjent Charlie Baileygates, der alt for længe har fundet sig i alt for meget og gemt sig under en høflig facade.
Siden konen skred med en sort dværg, har alle behandlet Charlie som skidt, og han er til grin i hele byen. Charlie har undertrykt sin vrede i en sådan grad, at den pludselig en dag kommer væltende op i et skizofrent anfald, og han udvikler personligheden Hank, der ikke tager noget pis fra nogen!
To mænd i én Charlie må holde sit vilde alter ego Hank nede med piller, og det går også meget godt, indtil han møder Irene (Renée Zellweger), en rigtig sød pige, som er ude i nogle grimme problemer. Irene bliver forfulgt af sin kriminelle ekskæreste, og i den vilde jagt mister Charlie naturligvis sine piller, og snart er Hank på fri fod igen. Så har vi balladen med både Charlie og Hank skizofrent forelsket i Irene og hele den korrupte politistyrke i hælene på dem.
Så lavt som det kan blive
Farrelly-brødrene rammer i deres film en bizar humor, man ikke rigtigt har set magen til før, som blander de mest vulgære stunts med uskyldig romantik, og også i "Jeg, mig & Irene" er der både bæ og tissemænds-vittigheder til op over begge ører. Der er dog intet, der kommer tæt på sæd-hårgeléen fra "Vild med Mary" (1998), og man savner i det hele taget yderpunkterne fra den film. "Jeg, mig & Irene" er ganske vist romantisk, men Cameron Diaz' sødme er svær at slå, og vittighederne var simpelthen både mere groteske og mere præcise i forgængeren. Der er dog et par vamle perler, som f.eks. Jim Carreys cowboybukser, der spændes af et erigeret lem. Hvabehar?
"Jeg, mig & Irene" er for lang og for ufokuseret til ligefrem at være en latterbombe, men selv en Jim Carrey på halv styrke er godt selskab.
Jim Carrey spillede hovedrollen i brødrene Bobby og Peter Farrellys gennembrudsfilm "Dum & Dummere" (1994), der samtidigt også lancerede manden med de vilde ansigtsudtryk som stjerne. I "Jeg, mig & Irene" forenes Farrelly brødrene igen med Carrey til endnu en omgang af det, de alle er bedst til: Fladpandet grisse-komik krydret med en befriende charme og et romantisk glimt i øjet. Det er til tider rigtigt sjovt, men lugter også lidt af tomgang.
Alt for flink
Farrelly-brødrene har nærmest genopfundet dumheden som humoristisk virkemiddel, og Jim Carrey er med sit uskyldige udseende og groteske mimik perfekt til at give plads for den indre idiot. Vi møder den ultra-flinke motorcykelbetjent Charlie Baileygates, der alt for længe har fundet sig i alt for meget og gemt sig under en høflig facade.
Siden konen skred med en sort dværg, har alle behandlet Charlie som skidt, og han er til grin i hele byen. Charlie har undertrykt sin vrede i en sådan grad, at den pludselig en dag kommer væltende op i et skizofrent anfald, og han udvikler personligheden Hank, der ikke tager noget pis fra nogen!
To mænd i én Charlie må holde sit vilde alter ego Hank nede med piller, og det går også meget godt, indtil han møder Irene (Renée Zellweger), en rigtig sød pige, som er ude i nogle grimme problemer. Irene bliver forfulgt af sin kriminelle ekskæreste, og i den vilde jagt mister Charlie naturligvis sine piller, og snart er Hank på fri fod igen. Så har vi balladen med både Charlie og Hank skizofrent forelsket i Irene og hele den korrupte politistyrke i hælene på dem.
Så lavt som det kan blive
Farrelly-brødrene rammer i deres film en bizar humor, man ikke rigtigt har set magen til før, som blander de mest vulgære stunts med uskyldig romantik, og også i "Jeg, mig & Irene" er der både bæ og tissemænds-vittigheder til op over begge ører. Der er dog intet, der kommer tæt på sæd-hårgeléen fra "Vild med Mary" (1998), og man savner i det hele taget yderpunkterne fra den film. "Jeg, mig & Irene" er ganske vist romantisk, men Cameron Diaz' sødme er svær at slå, og vittighederne var simpelthen både mere groteske og mere præcise i forgængeren. Der er dog et par vamle perler, som f.eks. Jim Carreys cowboybukser, der spændes af et erigeret lem. Hvabehar?
"Jeg, mig & Irene" er for lang og for ufokuseret til ligefrem at være en latterbombe, men selv en Jim Carrey på halv styrke er godt selskab.
19/11-2018
