Bag facaden!

5.0
Det vrimler med politiske film i øjeblikket (og der er flere i vente), og man kan sige, at vi er i en tid, hvor de måske er nødvendige for os almindelige borgere med en smule kendskab til politik, da man har mange uroligheder rundt omkring kloden, som påvirker vores dagligdag. Syriana er måske det bedste eksempel, simpelthen fordi den stikker dybt og fortæller det andre politiske film ikke tør, nemlig sandheden. Sandheden om, hvordan man opererer bag lukkede døre, hemmelige aftaler og ellers det beskidte spil, der i sidst ende handler om magt og penge. Vi er derfor helt renset for klicheer og klam amerikansk moral, og det er altså en bedrift i sig selv. Syriana er den ægte vare, der fører dig igennem de forbudte steder, og efterlader en i chok.

Der spilles glimrende over hele banen, specielt af Clooney, som er i højsædet, og vandt ganske fortjent en oscar. Hans karriere er gået meget fremad, og nok også hans bedste periode i hans liv. Damon er næsten ligeså god, men ellers en film bestående af første klasse skuespillere, som er velvalgte på alle pladser.

Men en spændende, tankevækkende, modig, original og dybt chokerende politisk film, der egner sig bedst til dem der har kendskab til politik. Søger man blot underholdning, så kan man ligeså godt blive hjemme. Syriana er meget krævende, og kræver en stor tålmodighed og opmærksomhed, hvis man vil få det optimale ud af filmen. Filmen burde have været nomineret til bedste film, i stedet for München. Måske den bedste politiske film der er lavet?




Syriana