God underholdning men ingen overraskelser

4.0
I den tredje Mission: Impossible film (i dette indlæg med den fiktve undertitel "When Ethan met Sidney") skal Agent Hunt og hans hold op imod den onde våbenhandler Owen Davian, forøvrigt meget veloplagt spillet af Philip Seymour Hoffman. Ving Rhames er tilbage som Luther Stickel, resten af castet er nyt.

Han ligger inde med et dødsensfarligt stof med kodenanvnet Rabbits-foot, som han agter at sælge til højestbydende. Det skal naturligvis stoppes og Mi-holdet tager til Vatikanet for at kidnappe ham. Da det i en spektakulær ildkamp på en bro lykkes Davian at undslippe, tager han Hunt's kone som gidsel. Han vil have Rabbits-foot tilbage ellers dør hun.

Også kan jagten mod det tikkende ur ellers starte i JJ Abrahms (Lost, Alias) version af Mission: Impossible universet.

Filmen smager ret meget af Alias i sin stil, dialog, musik og kameraføring bortset fra alt er større og vildere. Det er ikke nødvendigvis en negativ ting, men har man fulgt med i Alias er dramaturgien set mange gange...især den "book-open ending" som filmen starter med. Ligeledes den nørdede motor-mouth "tech-type" i Mission Impossible agenturet minder en del om Marshall fra tv-serien.

Alt i alt er filmen underholdende - dog meget linær og forudsigelig - men den er lidt skuffende i mine øjne, dog ikke nok til at jeg ikke vil anbefale den.

Bulder, brag og sjove one-liners er en stor del af en summer-blockbuster, og på den kant leverer Mission: Impossible 3. Jeg savner dog mere "hvis Tom ikke klarer det går verden under" spænding, og derfor sad jeg ikke ude på kanten af sædet som jeg havde håbet på.

Ikke så god som etteren, men bedre end to'eren (dog ikke i action). Alle spiller godt men faktisk virker Tom lidt flødebolle-agtig overfor Philip Seymour Hoffmann...det er nok uundgåeligt. Bliver interessant at se hvor meget den tager i åbnings-weekenden...mit bud er lige nord for $60 mio. (US domestic).

Update 8/5: MI3 har indtjent "blot" $48 mio. hvilket er en del under forventningnerne. Især set i forhold til de to første film.
Mission: Impossible 3