- Savlet flyder igen -
5.0
Denne tredje mission i ”Mission Impossible”-serien møder de høje forventninger, og nok engang er man endt med en topunderholdende og vigtigst af alt individuel film i serien.
Den nye mand i instruktørstolen hedder J.J. Abrams. Han er manden bag de succesfulde spændingsserier ”Alias” og ”Lost”, og selvom begge serier har fundet en massiv fanskare verden over, kunne man på forhånd godt frygte, at skridtet fra TV-serie til sommerblockbuster ville være en tand for stort. Heldigvis gør Abrams skepsisen til skamme, for han har formået at løfte den tunge arv og har her lavet en mildt sagt hæsblæsende fortsættelse til de to andre film, hvor drejningerne traditionen tro er i top.
Bedst af alt har Abrams dog fulgt traditionen om, at filmene skal være forskellige, og at en ny M:I-film ikke skal læne sig op ad sine forgængere men bidrage med noget nyt og ikke mindst have sin egen stil. Selvom den måske har sine lighedspunkter med den første film, så er der en seriøs og nærværende stemning denne gang, som i hvert fald adskiller sig radikalt fra 2’erens blær og actionmæssige legesyge. Det understreges allerede i den (i øvrigt fremragende) indledende scene, hvor vi får en velsmagende forsmag på den buldrende intensitet, der siden hen kommer til at skabe filmen, og som gør, at dette uden tvivl er den mest medrivende af de tre film.
Men også i actionscenerne hiver filmen stikket hjem. For selvom Abrams har gjort det til en dyd at give filmen et mere klassisk agentfilm-look, så har han også sørget for, at det actionhungrende publikum ikke går sultne i seng. Der bydes på et væld af imponerende og velfotograferede actionscener, og særligt flugtscenen på broen blæser en omkuld og slår fast, at Abrams er sin opgave voksen. Tempoet er ganske enkelt fænomenalt.
I rollelisten finder vi et imponerende cast, hvor ingen deciderede skuffelser er at finde. En veloplagt Cruise er nok engang overbevisende som den utrættelige agent Ethan Hunt, mens Hoffman viser tænder i skurkerollen - han spiller med en diabolsk kølighed, der giver en gåsehud og anbringer ham på listen over mest mindeværdige skurke.
Denne tredje film i rækken lever således op til de høje forventninger. Der er knald på fra start til slut, og filmen har alt hvad en M:I-film skal have - og så er spændingen altså helt fantastisk. Tommelfingrene peger nok engang op ad. Ethan Hunt har igen reddet dagen og et filmår, hvor actionafdelingen indtil nu har set noget mager ud. Tak!
Den nye mand i instruktørstolen hedder J.J. Abrams. Han er manden bag de succesfulde spændingsserier ”Alias” og ”Lost”, og selvom begge serier har fundet en massiv fanskare verden over, kunne man på forhånd godt frygte, at skridtet fra TV-serie til sommerblockbuster ville være en tand for stort. Heldigvis gør Abrams skepsisen til skamme, for han har formået at løfte den tunge arv og har her lavet en mildt sagt hæsblæsende fortsættelse til de to andre film, hvor drejningerne traditionen tro er i top.
Bedst af alt har Abrams dog fulgt traditionen om, at filmene skal være forskellige, og at en ny M:I-film ikke skal læne sig op ad sine forgængere men bidrage med noget nyt og ikke mindst have sin egen stil. Selvom den måske har sine lighedspunkter med den første film, så er der en seriøs og nærværende stemning denne gang, som i hvert fald adskiller sig radikalt fra 2’erens blær og actionmæssige legesyge. Det understreges allerede i den (i øvrigt fremragende) indledende scene, hvor vi får en velsmagende forsmag på den buldrende intensitet, der siden hen kommer til at skabe filmen, og som gør, at dette uden tvivl er den mest medrivende af de tre film.
Men også i actionscenerne hiver filmen stikket hjem. For selvom Abrams har gjort det til en dyd at give filmen et mere klassisk agentfilm-look, så har han også sørget for, at det actionhungrende publikum ikke går sultne i seng. Der bydes på et væld af imponerende og velfotograferede actionscener, og særligt flugtscenen på broen blæser en omkuld og slår fast, at Abrams er sin opgave voksen. Tempoet er ganske enkelt fænomenalt.
I rollelisten finder vi et imponerende cast, hvor ingen deciderede skuffelser er at finde. En veloplagt Cruise er nok engang overbevisende som den utrættelige agent Ethan Hunt, mens Hoffman viser tænder i skurkerollen - han spiller med en diabolsk kølighed, der giver en gåsehud og anbringer ham på listen over mest mindeværdige skurke.
Denne tredje film i rækken lever således op til de høje forventninger. Der er knald på fra start til slut, og filmen har alt hvad en M:I-film skal have - og så er spændingen altså helt fantastisk. Tommelfingrene peger nok engang op ad. Ethan Hunt har igen reddet dagen og et filmår, hvor actionafdelingen indtil nu har set noget mager ud. Tak!
05/05-2006
