- Skyder ikke helt ved siden af -
3.0
Den pensionerede superligaspiller Torben finder det svært at skabe sig en tilværelse udenfor grønsværen. Et forlist ægteskab har forværret forholdet til hans 13-årige søn David, og selvom Torben kæmper for at rette op på sit liv, kigger han desværre lidt for dybt i flasken. Det ændrer sig dog, da Torben bliver bedt om at overtage sin søns fodboldhold og dermed fungere som midlertidig afløser for Hvidovres drengehold. Torben, som nu pludselig har noget at gå op i, motiveres af trænerjobbet, men pga. en uheldig start forlader David holdet, og far/søn-forholdet er derfor nu for alvor dømt offside.
Familiefilmen er en genre, hvis storhedstid i Danmark hører fortiden til. Jovist, de produceres stadig i hobetal, og billetterne går som varmt brød, men kvaliteten kan bestemt ikke matche kvantiteten. Med dette in mente har man derfor sine betænkeligheder, når en ny dansk fodboldfilm ser dagens lys, særligt med henblik på fiaskoen ”2 ryk og en aflevering”, der omhandlede en flok unge århusianere på og uden for fodboldbanen – en film der ikke ligefrem fik jublen frem i en. Heldigvis er der flere grunde til at juble her, og i forhold til genren er ”Af banen” faktisk en positiv overraskelse, hvor Hvidovres fodbolddrenge i hvert fald sejrer over den kedelige århusianske ungdom i dette tilfælde.
Man har været i tvivl om, hvorvidt der skulle lægges vægt på familiefilmen eller det socialrealistiske drama, og det har paradoksalt nok givet nogle gode bivirkninger, da det endelige resultat er en fin blanding mellem de to ting. En munter film for hele familien, hvor far og mor ikke behøves føle sig tvangsindlagt til en børnefilm, da man også har givet plads til et par seriøse og triste øjeblikke, såsom faderens alkoholproblem, og disse scener er omvendt heller ikke mere komplicerede, end at de yngste også kan forholde sig til det, der sker.
Men dermed også sagt at filmen er meget ordinær. Søger man en nytænkende familiefilm, går man galt i byen. Dramaturgien er skabelonskåret, således at den passer ind i enhver typisk sportsfilm, hvor det til at begynde med går rigtigt dårligt, så lidt bedre, så dårligt igen, for at det så til sidst kan ende i sejrsdans og forløsning. På dette område er der derfor intet nyt under solen.
Lars Bom ses i hovedrollen som den pressede far, og han må siges at være velvalgt. Både i de triste og de glædelige scener forstår han kunsten i ikke at overspille, og så har han en hjertelig varme i sit spil, som gør, at man sympatiserer med hans karakter. De andre medvirkende yder også en habil indsats, og særligt de unge børn er troværdige om end lidt anonyme. Den eneste der falder lidt igennem er Bjarne Henriksen i rollen som ærkerivalernes træner. Hans rolle er ganske enkelt for stereotypt skrevet, og hans ondskabsfulde attitude grænser til det karikerede.
I sidste ende står ”Af banen” tilbage som en hyggelig lille familiefilm uden de store overraskelser i startopstillingen. Dog skal den have ros for at turde inddrage de alvorlige temaer, den trods alt har i sin fortælling, frem for at fremstille tingene rosenrøde, som det er set så mange gange før med genrens vanlige film, hvor alt er lutter lagkage. Filmen fortjener ikke et trefoldigt leve, men et lille ”hurra” er vist på sin plads.
Familiefilmen er en genre, hvis storhedstid i Danmark hører fortiden til. Jovist, de produceres stadig i hobetal, og billetterne går som varmt brød, men kvaliteten kan bestemt ikke matche kvantiteten. Med dette in mente har man derfor sine betænkeligheder, når en ny dansk fodboldfilm ser dagens lys, særligt med henblik på fiaskoen ”2 ryk og en aflevering”, der omhandlede en flok unge århusianere på og uden for fodboldbanen – en film der ikke ligefrem fik jublen frem i en. Heldigvis er der flere grunde til at juble her, og i forhold til genren er ”Af banen” faktisk en positiv overraskelse, hvor Hvidovres fodbolddrenge i hvert fald sejrer over den kedelige århusianske ungdom i dette tilfælde.
Man har været i tvivl om, hvorvidt der skulle lægges vægt på familiefilmen eller det socialrealistiske drama, og det har paradoksalt nok givet nogle gode bivirkninger, da det endelige resultat er en fin blanding mellem de to ting. En munter film for hele familien, hvor far og mor ikke behøves føle sig tvangsindlagt til en børnefilm, da man også har givet plads til et par seriøse og triste øjeblikke, såsom faderens alkoholproblem, og disse scener er omvendt heller ikke mere komplicerede, end at de yngste også kan forholde sig til det, der sker.
Men dermed også sagt at filmen er meget ordinær. Søger man en nytænkende familiefilm, går man galt i byen. Dramaturgien er skabelonskåret, således at den passer ind i enhver typisk sportsfilm, hvor det til at begynde med går rigtigt dårligt, så lidt bedre, så dårligt igen, for at det så til sidst kan ende i sejrsdans og forløsning. På dette område er der derfor intet nyt under solen.
Lars Bom ses i hovedrollen som den pressede far, og han må siges at være velvalgt. Både i de triste og de glædelige scener forstår han kunsten i ikke at overspille, og så har han en hjertelig varme i sit spil, som gør, at man sympatiserer med hans karakter. De andre medvirkende yder også en habil indsats, og særligt de unge børn er troværdige om end lidt anonyme. Den eneste der falder lidt igennem er Bjarne Henriksen i rollen som ærkerivalernes træner. Hans rolle er ganske enkelt for stereotypt skrevet, og hans ondskabsfulde attitude grænser til det karikerede.
I sidste ende står ”Af banen” tilbage som en hyggelig lille familiefilm uden de store overraskelser i startopstillingen. Dog skal den have ros for at turde inddrage de alvorlige temaer, den trods alt har i sin fortælling, frem for at fremstille tingene rosenrøde, som det er set så mange gange før med genrens vanlige film, hvor alt er lutter lagkage. Filmen fortjener ikke et trefoldigt leve, men et lille ”hurra” er vist på sin plads.
07/05-2006
