Ondskabsfulde Små Sataner
5.0
Billy (Galligan) får et lille nuttet og ukendt kæledyr af sin far (Axton) i julegave. Der er dog nogle regler han skal følge, såsom at de ikke må udsættes for skarpt lys, blive våde eller fodres efter midnat, ellers kan det få følger. Men de regler er ikke altid nemme at overholde.
”Gremlins” er en superunderholdende og herligt bidende sort julekomedie, med elementer af gys og hyggelig familiefilm. Steven Spielberg har været med som producent og det fornægter sig ikke, det ligner ikke en film hvor der er sparet på noget og hans måde at tænke film på skinner tydeligt igennem. Den er flot produceret og godt lavet (for sin tid). Chris Columbus, der blandt andet har instrueret de to første film om Harry Potter, har skrevet historien og han udviser overraskende kreative talenter udi den morbide humor og latterliggørelse af julens selvhøjtidelige og stressende tid. Filmen bobler af fortrinlige indfald, grinagtige ideer og vellykkede referencer til andre film, som man skal være lidt af en dødbider for ikke at more sig over. Til at iscenesætte løjerne har man hyret Joe Dante, der vel på dette tidspunkt mest var kendt for varulve-filmen ”The Howling”, og det har vist sig at være et godt valg. Både den simple historie, de mange skønne overgearede optrin og de mere stille stunder oser i hvert fald af vellyst og overskud. Skuespillerne, hvoraf ingen for alvor er store stjerner eller særligt kendte for den sags skyld, spiller med veloplagt charme og glimt i øjet. Musikken af Jerry Goldsmith skal også have et ord med på vejen, for selv om den nok næppe opfylder krævende til at ende som klassisk filmmusik, så er den helt forrygende festlig og godt støttende for handlingen og filmens lettere djævelske galgenhumor.
”Gremlins” kan ikke kaldes andet end en rigtigt vellykket ”lille” filmperle. ”Lille” fordi det ikke er stor og reflekterende kunst, men hvem gider også kun søge det hver gang og når det bliver så fornøjeligt som her, så kan man sikkert godt ”nøjes”.
Efterfølges af ”Gremlins 2: The New Batch”.
”Gremlins” er en superunderholdende og herligt bidende sort julekomedie, med elementer af gys og hyggelig familiefilm. Steven Spielberg har været med som producent og det fornægter sig ikke, det ligner ikke en film hvor der er sparet på noget og hans måde at tænke film på skinner tydeligt igennem. Den er flot produceret og godt lavet (for sin tid). Chris Columbus, der blandt andet har instrueret de to første film om Harry Potter, har skrevet historien og han udviser overraskende kreative talenter udi den morbide humor og latterliggørelse af julens selvhøjtidelige og stressende tid. Filmen bobler af fortrinlige indfald, grinagtige ideer og vellykkede referencer til andre film, som man skal være lidt af en dødbider for ikke at more sig over. Til at iscenesætte løjerne har man hyret Joe Dante, der vel på dette tidspunkt mest var kendt for varulve-filmen ”The Howling”, og det har vist sig at være et godt valg. Både den simple historie, de mange skønne overgearede optrin og de mere stille stunder oser i hvert fald af vellyst og overskud. Skuespillerne, hvoraf ingen for alvor er store stjerner eller særligt kendte for den sags skyld, spiller med veloplagt charme og glimt i øjet. Musikken af Jerry Goldsmith skal også have et ord med på vejen, for selv om den nok næppe opfylder krævende til at ende som klassisk filmmusik, så er den helt forrygende festlig og godt støttende for handlingen og filmens lettere djævelske galgenhumor.
”Gremlins” kan ikke kaldes andet end en rigtigt vellykket ”lille” filmperle. ”Lille” fordi det ikke er stor og reflekterende kunst, men hvem gider også kun søge det hver gang og når det bliver så fornøjeligt som her, så kan man sikkert godt ”nøjes”.
Efterfølges af ”Gremlins 2: The New Batch”.
08/05-2006
