Gegen Die Wand, en forunderlig tysk/ - men først og fremmest - tyrkisk filmoplevelse.

4.0
Et oprigtigt og stilsikkert drama med noget på hjertet, er de ord der lige umiddelbart falder mig ind. En film der fortrinsvist handler om forholdet tyrkere imellem, i dette tilfælde en tyrkisk familie bosat i Tyskland - nærmere betegnet Hamburg. Der stilles skarpt på familiens yngste datter Sibel (Sibel Kekilli), der helst skal giftes væk - og det er her originalen Cahit (Birol Ünel) kommer ind i billedet - inden hun bliver en såkaldt gammeljomfru.

Hun er en meget løssluppen ung pige på bare 22 år, og har for at sige det lige ud nogle store selværds problemer der meget tragisk medvirker til, at hun forsøger at tage livet af sig, som regel ved at prøve at skære hovedpulsåren over, ved flere lejligheder.

Jeg synes at det er en vellykket film, men også en til tider meget voldsom, samt meget speciel og unik oplevelse. Det er en samfundskritisk og kultur relateret film/ historie, men først og fremmest et intimt drama.

Anbefales i særdeleshed dem med interesse i europæisk film og kultur, samt dem med en svaghed for det lille personlige drama.

* Overordnet set, absolut seværdig, 5 af 7 mulige stjerner. *
Mod Muren - Gegen Die Wand