På Hævnens Fortabte Vej
5.0
I en ikke så fjern apokalyptisk fremtid hærger motorcykelbander og politiet kæmper en næsten forgæves kamp mod dem. For politimanden Max (Gibson) bliver denne kamp en personlig søgen efter hævn, da hans venner og familie bliver involveret.
Low-budget Australsk actionfilm der både på grund af den skrabede stil og rå billedside, men også den barbariske historie og dens mange psykotiske karakterer, kommer til at fremstå langt mere ubarmhjertig end mange af de amerikanske. Historien om den hårdhudede politimand og blide familiefar, hvis to verdener smelter sammen og efterlader ham som en ensom og uforsonlig hævner, fortælles med en overlegen kynisme og uden agt for hvad man kan tillade sig på film, der får volden til at virke mere skræmmende end actionfilm normalt kan prale af. Det giver filmen en væsentlig og fortættet spænding som den jævne historie ikke i sig selv kan gøre.
Filmen åbner op med et brag af en biljagt, hvor de toptunede og hurtigkørende biler smadres overlegent. Selv om der egentlig ikke er voldsomt meget action efter dette, så føles det, både på grund af den forholdsvis korte spilletid og fordi actionscenerne besidder en næsten naturalistisk brutalitet, som der sker noget konstant. Filmen har af den grund et godt drive der giver en følelse af, at den aldrig står stille eller bliver kedelig. Fortællingen rummer heldigvis også en mere menneskelig side, så man som tilskuer kan leve sig ind i den og føle med vor hovedperson, men det bliver aldrig poppet rørstrømsk.
Teknisk er filmen lidt primitiv, det ses at den er lavet for få penge, men det får den alligevel ikke til at virke som om det kunne have været en meget bedre film selv om budgettet havde været større. Skuespillet er så til gengæld ikke noget der kan fremhæves for de store præstationer, heller ikke fra en ung Gibson, der her ses i sin første hovedrolle. Filmen blev ikke desto mindre startskuddet til hans efterhånden lange karriere, sikkert fordi at både rollen og han efterlader et indtryk af en art trods alt.
Men søger man en fængslende og hårdkogt actionfilm og intet har imod at den er af ældre dato, så er ”Mad Max” stadig pengene værd, den har en primitiv slagkraft som ikke ofte findes i genren, slet ikke i vore dage.
Efterfølges af ”Mad Max 2”.
Low-budget Australsk actionfilm der både på grund af den skrabede stil og rå billedside, men også den barbariske historie og dens mange psykotiske karakterer, kommer til at fremstå langt mere ubarmhjertig end mange af de amerikanske. Historien om den hårdhudede politimand og blide familiefar, hvis to verdener smelter sammen og efterlader ham som en ensom og uforsonlig hævner, fortælles med en overlegen kynisme og uden agt for hvad man kan tillade sig på film, der får volden til at virke mere skræmmende end actionfilm normalt kan prale af. Det giver filmen en væsentlig og fortættet spænding som den jævne historie ikke i sig selv kan gøre.
Filmen åbner op med et brag af en biljagt, hvor de toptunede og hurtigkørende biler smadres overlegent. Selv om der egentlig ikke er voldsomt meget action efter dette, så føles det, både på grund af den forholdsvis korte spilletid og fordi actionscenerne besidder en næsten naturalistisk brutalitet, som der sker noget konstant. Filmen har af den grund et godt drive der giver en følelse af, at den aldrig står stille eller bliver kedelig. Fortællingen rummer heldigvis også en mere menneskelig side, så man som tilskuer kan leve sig ind i den og føle med vor hovedperson, men det bliver aldrig poppet rørstrømsk.
Teknisk er filmen lidt primitiv, det ses at den er lavet for få penge, men det får den alligevel ikke til at virke som om det kunne have været en meget bedre film selv om budgettet havde været større. Skuespillet er så til gengæld ikke noget der kan fremhæves for de store præstationer, heller ikke fra en ung Gibson, der her ses i sin første hovedrolle. Filmen blev ikke desto mindre startskuddet til hans efterhånden lange karriere, sikkert fordi at både rollen og han efterlader et indtryk af en art trods alt.
Men søger man en fængslende og hårdkogt actionfilm og intet har imod at den er af ældre dato, så er ”Mad Max” stadig pengene værd, den har en primitiv slagkraft som ikke ofte findes i genren, slet ikke i vore dage.
Efterfølges af ”Mad Max 2”.
10/05-2006