Ekstravagante umuligheder
5.0
Når man som action- eller spændingstilhænger kører træt i James Bond, har der i de seneste år ventet en glimrende Back-up i form af Ethan Hunt og hans umulige missioner i baggrunden. "Mission Impossible" 1 og 2 er hver især nydeligt underholdende, men hvor serien vokser sig mægtig er med den uforlignelige 3'er, der allerede nu utvivlsomt fra min side kan spås som en af tidernes bedste Action/spændingsfilm, samt en eksplosiv nyklassiker.
"M:I" seriens nummer 3 gør netop kunsten at udnytte sine forgængeres forspil, uden dog at ligne dem. Både teknisk og visuelt overlegne action-sekvenser og effektive, nerveslidende små episoder blændes der op for, der med alt tænkeligt spion-lir' gør sin entre for tredje gang. Hvor John Woo næsten mistede jordforbindelsen med sit stilede og lækre slowmotion orgie tilfredsstiller J. J Abrams ligeså enhver hunger efter actionvaren. Hvor han dog udskiller sig fra de to foregående instruktøre, er når han for følelser spundet ind i sin underholdning. Følelser som håb, medlidenhed og ekstremt had overfor den glubske og ganske fantastiske skurk.
Hvor actiondelen står sublimt er skuespillere og andre facetter ganske upåklagelige. Phillip Seymour Hofman er iskold og kynisk i skurkerollen, mens Tom Cruise igen viser sit værd i endnu en fantastisk præstation. Når det ustyrlige tempo og den vilde intensitet sætter tilskueren på kanten af sædet, gør skuespillet, sympatien og hadet netop sædekanten de få centimeter smallere, at oplevelsen udgøres som så usædvanlig nervepirrende.
"M:I:3" kan retfærdigvis kaldes en af de største i sin genre. Kun overgået af overgået af få film i sin genre flyver timerne af sted i uhørt hastighed og uden forbehold går ikke ét actionspækket og spændene sekund tabt i favnen på Abrams. Man glemmer ganske enkel tid og sted i hans greb om karaktererne og de spændstige action-episoder og publikum naturligvis, som han fra først til sidst fængsler i sit robuste jerngreb. Lænket og tilbagekastet overværer man den gribende startsekvens der understreger seriens toneskift, der går fra dejligt tidsfordriv, til for alvor indlevende og storstilet filmmagi.
Som biografsædet fra start til slut føltes som en stak sylespidse nåle, som mine hænder så godt som badede i sved, og som jeg flere gange måtte tage mig selv i at sidde målløs og lamslået med åben mund og øjne så store som krus, har jeg ærligt talt sjældent været vidne til. Kort sagt er "M:I:3" en enestående spændings-oplevelse, der overgår mange af selv de mest klassiske og mindeværdige spændingsfilm - med enorm længde endda! Denne actionfilm skal og vil blive husket. 5½.
"M:I" seriens nummer 3 gør netop kunsten at udnytte sine forgængeres forspil, uden dog at ligne dem. Både teknisk og visuelt overlegne action-sekvenser og effektive, nerveslidende små episoder blændes der op for, der med alt tænkeligt spion-lir' gør sin entre for tredje gang. Hvor John Woo næsten mistede jordforbindelsen med sit stilede og lækre slowmotion orgie tilfredsstiller J. J Abrams ligeså enhver hunger efter actionvaren. Hvor han dog udskiller sig fra de to foregående instruktøre, er når han for følelser spundet ind i sin underholdning. Følelser som håb, medlidenhed og ekstremt had overfor den glubske og ganske fantastiske skurk.
Hvor actiondelen står sublimt er skuespillere og andre facetter ganske upåklagelige. Phillip Seymour Hofman er iskold og kynisk i skurkerollen, mens Tom Cruise igen viser sit værd i endnu en fantastisk præstation. Når det ustyrlige tempo og den vilde intensitet sætter tilskueren på kanten af sædet, gør skuespillet, sympatien og hadet netop sædekanten de få centimeter smallere, at oplevelsen udgøres som så usædvanlig nervepirrende.
"M:I:3" kan retfærdigvis kaldes en af de største i sin genre. Kun overgået af overgået af få film i sin genre flyver timerne af sted i uhørt hastighed og uden forbehold går ikke ét actionspækket og spændene sekund tabt i favnen på Abrams. Man glemmer ganske enkel tid og sted i hans greb om karaktererne og de spændstige action-episoder og publikum naturligvis, som han fra først til sidst fængsler i sit robuste jerngreb. Lænket og tilbagekastet overværer man den gribende startsekvens der understreger seriens toneskift, der går fra dejligt tidsfordriv, til for alvor indlevende og storstilet filmmagi.
Som biografsædet fra start til slut føltes som en stak sylespidse nåle, som mine hænder så godt som badede i sved, og som jeg flere gange måtte tage mig selv i at sidde målløs og lamslået med åben mund og øjne så store som krus, har jeg ærligt talt sjældent været vidne til. Kort sagt er "M:I:3" en enestående spændings-oplevelse, der overgår mange af selv de mest klassiske og mindeværdige spændingsfilm - med enorm længde endda! Denne actionfilm skal og vil blive husket. 5½.
10/05-2006
