Herligt freakshow

Hvad bedre er der end at afbryde dagligdagen, der til tider syntes trist og kedelig, og leve sig ind i et univers hvor intet er umuligt. I universer hvor fantasien slipper afsted med hvad som helst... "X-men" verdenen består af alt man behøver, for at føle sig godt tilpas i eventyrets land.

Med "X-men" ruller en ny Marvel-filmatisering over lærredet. Instruktør Bryan Singer tager fat, om hvad der i årevis blot har venten i kulissen på at blive brugt og med så meget materiale mutant universet indebærer, er det bare om at komme i sving. Vi tager her fat på et kapitel der med garanti stryger i hjertet på enhver Marvel-fan. Og for os andre der bare kan lide at koble af i ny og næ, og glide ind i en anden dimension, er der ligeledes dejlig meget at komme efter.

"X-men" er et så gennemført og lækkert design, at man pladask er solgt i underholdningens navn. For selvom humor, filmisk originalitet og en mindeværdig historie stort set udebliver, tager filmen og Bryan Singer sit stof og dermed sit publikum så alvorligt, at man problemfrit værdiger "X-men" disse mangler. Kvit og frit ragede det mig egentlig en bønne hvorvidt Magneto, Wolwerine, Storm og hvad resten nu ellers hedder, forblev flade karaktere, hvis de da bare pungede ud med deres superkræfter. Alt forekommer så vellavet i "X-men", at jeg personligt sagtens kunne stille mig tilfreds med det forudsigelige og uoriginale.

Det kan være problematisk at få introduktioner af karaktere, omgivelser, udtryk osv. stukket i halsen i første part af dette herlige mutantcirkus. Derfor bør enhver interesseret stikke snuden i efterfølgeren der, spændt op til lir, fremtvinger endnu mere af samme imponerende slags.