Det Seksuelle Bæst I Os Alle
3.0
Kvindelig journalist (Wallace-Stone) sendes til et kurcenter, efter et møde med en berygtet seriemorder. På kurcentret er tingene beklageligvis alt andet end normalt.
At bruge varulven som et udtryk for undertrykte seksuelle drifter, har vel været mere eller mindre normalt så længe som man har lavet film om dem, på en eller anden måde. Således skiller Dante’s mildt ironiske og momentvis uhyggelige kultgyser sig derfor ikke ud. Ikke desto mindre er den stadig den dag i dag, et ganske underholdende og fornøjeligt bekendtskab, hvis man vel at mærke kan skrue sine forventninger lidt ned. Den kan nemlig ikke hamle op med John Landis’ ”An American Werewolf In London”, som blev produceret på omtrent samme tid, selv om de to film har flere ligheder.
Den er anstændigt instrueret, men heller ikke mere, effekterne er for deres tid, helt godt lavet (særligt til prisen) og lader sig stadig ses. Der spilles jævnt af et hold af birolleskuespillere, som sikkert yder deres optimale, men hvor man mangler nogen der kan løfte filmen det ekstra op som gør den mindeværdig, da hverken uhyggen eller den bagvedliggende humor alene kan gøre det. Men hører man til dem der elsker sådanne film, så leverer den skam varen og hvis ikke, ja så vil man sikkert småkede sig, da der ikke sker vildt meget.
Efterfølges af ”Howling II: Striba – Werewolf Bitch”.
At bruge varulven som et udtryk for undertrykte seksuelle drifter, har vel været mere eller mindre normalt så længe som man har lavet film om dem, på en eller anden måde. Således skiller Dante’s mildt ironiske og momentvis uhyggelige kultgyser sig derfor ikke ud. Ikke desto mindre er den stadig den dag i dag, et ganske underholdende og fornøjeligt bekendtskab, hvis man vel at mærke kan skrue sine forventninger lidt ned. Den kan nemlig ikke hamle op med John Landis’ ”An American Werewolf In London”, som blev produceret på omtrent samme tid, selv om de to film har flere ligheder.
Den er anstændigt instrueret, men heller ikke mere, effekterne er for deres tid, helt godt lavet (særligt til prisen) og lader sig stadig ses. Der spilles jævnt af et hold af birolleskuespillere, som sikkert yder deres optimale, men hvor man mangler nogen der kan løfte filmen det ekstra op som gør den mindeværdig, da hverken uhyggen eller den bagvedliggende humor alene kan gøre det. Men hører man til dem der elsker sådanne film, så leverer den skam varen og hvis ikke, ja så vil man sikkert småkede sig, da der ikke sker vildt meget.
Efterfølges af ”Howling II: Striba – Werewolf Bitch”.
15/05-2006
