may the force be after you
2.0
Debil og substansløs romantisk komedie, udspyttet af den amerikanske filmindustris mest kvalitetsløse samlebånd. Denne naive og eskapistisk præget genre lever ikke ligefrem på kunstnerisk værdi, men på et basalt underholdende plan kan de være både charmefyldte og seværdige. Will Smith-komedien Hitch er et fint eksempel på dette fra senere tid. Forces of Nature indeholder dog intet af førnævnte og kategoriseres hurtigt som fordummende og anstrengende, hvis ikke decideret katastrofalt.
Instruktøren Bronwen Hughes har ikke tidligere leveret noget nævneværdigt, og med denne film kæmper han en hård kamp mod et imbecilt og hamrende klichefyldt manuskript, der byder på forslidte og letbenede konventioner som den ortodokse versus den frisindede, en indledende destruering af kærlighedsprincippet og naturligvis mødet med ’den eneste ene’. Ben Affleck ankommer lige efter den kunstneriske succes med den fremragende Good Will Hunting og leverer en rutinepræget og lettere ligegyldig præstation som den hårdtprøvede hovedperson, der snart skal giftes, men aom også må udstå en konstant afkræftelse af ægteskabets goder. Han møder den livlige Sandra Bullock (der tydeligvis er på hjemmebane her, men forståeligt nok virker underlig uengageret), og der bydes derefter på en masse forudsigelige forviklinger. Der er dog en sød og velfungerende kemi mellem Affleck og Bullock, hvilket redder filmen et par enkelte points, men kun den altid seværdige Steve Zahn formår at hive nogle ægte grin i land.
Visuelt set er Hughes ganske genreforvirret og overambitiøs. Kameraføringen er overgearet, mens billedet i begyndelsen er holdt i en blå og kold stil, hvilket ikke matcher filmens grundlæggende uhøjtidelig og useriøsitet. Efter mødet med Bullock bliver den visuelle side gradvis mere farverig og varmende, hvilket er et billigt og uvirkningsfuldt trick. Der er enkelte kompetente, hvis ikke decideret flotte, billeder at finde, men helhedsindtrykket fejler gevaldigt. Ligeså formår Hughes at smadre enkeltstående udmærkede scener med en klodset og overeksplicit symbolik, der endnu engang trækker filmen ned på elendigheds-niveauet. Slutningen er dog ikke så tåbelig og ensporet, som man kunne have forventet, og den byder endda på lidt engagerende følelse. Dette er den eneste grund til, at Forces of Nature trækkes op på de to små stjerner, da den ellers er lidt af et fejlslagent makværk.
Instruktøren Bronwen Hughes har ikke tidligere leveret noget nævneværdigt, og med denne film kæmper han en hård kamp mod et imbecilt og hamrende klichefyldt manuskript, der byder på forslidte og letbenede konventioner som den ortodokse versus den frisindede, en indledende destruering af kærlighedsprincippet og naturligvis mødet med ’den eneste ene’. Ben Affleck ankommer lige efter den kunstneriske succes med den fremragende Good Will Hunting og leverer en rutinepræget og lettere ligegyldig præstation som den hårdtprøvede hovedperson, der snart skal giftes, men aom også må udstå en konstant afkræftelse af ægteskabets goder. Han møder den livlige Sandra Bullock (der tydeligvis er på hjemmebane her, men forståeligt nok virker underlig uengageret), og der bydes derefter på en masse forudsigelige forviklinger. Der er dog en sød og velfungerende kemi mellem Affleck og Bullock, hvilket redder filmen et par enkelte points, men kun den altid seværdige Steve Zahn formår at hive nogle ægte grin i land.
Visuelt set er Hughes ganske genreforvirret og overambitiøs. Kameraføringen er overgearet, mens billedet i begyndelsen er holdt i en blå og kold stil, hvilket ikke matcher filmens grundlæggende uhøjtidelig og useriøsitet. Efter mødet med Bullock bliver den visuelle side gradvis mere farverig og varmende, hvilket er et billigt og uvirkningsfuldt trick. Der er enkelte kompetente, hvis ikke decideret flotte, billeder at finde, men helhedsindtrykket fejler gevaldigt. Ligeså formår Hughes at smadre enkeltstående udmærkede scener med en klodset og overeksplicit symbolik, der endnu engang trækker filmen ned på elendigheds-niveauet. Slutningen er dog ikke så tåbelig og ensporet, som man kunne have forventet, og den byder endda på lidt engagerende følelse. Dette er den eneste grund til, at Forces of Nature trækkes op på de to små stjerner, da den ellers er lidt af et fejlslagent makværk.
16/05-2006