Don't See What The Big Deal Is
3.0
Kort før at jordens ødelægges for at der kan laves en ny vej, reddes droget Arthur (Freeman) op på et rumskib. Her udstyres han med en guide for at kunne begå sig i den for ham nye verden, mens han begiver sig ud på en søgen efter en større mening med det hele.
Jeg skal gerne erkende at jeg aldrig har læst Douglas Adams’ bog (bøger?) der danner grundlag for denne filmatisering og som sådan kan jeg naturligvis ikke bedømme hvor vellykket den virker i forhold til oplægget. Men i teorien er det også fløjtende ligegyldigt, for hvis en film fungerer så fungerer den (selv om fans af historien forståeligt nok vil ønske sig at den respekterer ophavet og det forstås) og det på egne præmisser.
Den fungerer så til gengæld kun delvist, for selv om den bobler af sjove indfald, fed britisk galgenhumor, gode ideer og bestemt ikke er helt tanketom, så sidder man indimellem og føler at filmen mangler flow og at strukturen virker for rodet. Det er som om at fortællingen indimellem er ved at gå i stå og den tidligere musikvideo instruktør Jennings, for hvem dette er en debut, ikke rigtigt kan finde ud af at guide (hø hø) filmen i den rigtige retning. Enkelte scener taget ud af sammenhængen, skal så roses for at være kombineret fantastisk flot og de serverer mindeværdigt og dybt underholdende komik.
Teknisk og scenografisk er det også en formidabel film, der er meget guf for øjet og så indeholder den hel del gammeldags effekter, der beviser at de stadig kan måle sig med de efterhånden anstrengende computereffekter som nyere film normalt overfyldes med. Skuespillerne er velvalgte, de fylder rollerne næsten perfekt og som sarkastisk stemme til robotten Marvin er Rickman på sin selvfede og lade måde, hylende skæg. Adams har i øvrigt medvirket til filmens manuskriptet.
Til slut skal det nævnes at jeg var fristet til at smide en stjerne mere oveni, men måske kun fordi jeg havde hørt mere skidt end godt om filmen og på den måde blev positivt overrasket.
Jeg skal gerne erkende at jeg aldrig har læst Douglas Adams’ bog (bøger?) der danner grundlag for denne filmatisering og som sådan kan jeg naturligvis ikke bedømme hvor vellykket den virker i forhold til oplægget. Men i teorien er det også fløjtende ligegyldigt, for hvis en film fungerer så fungerer den (selv om fans af historien forståeligt nok vil ønske sig at den respekterer ophavet og det forstås) og det på egne præmisser.
Den fungerer så til gengæld kun delvist, for selv om den bobler af sjove indfald, fed britisk galgenhumor, gode ideer og bestemt ikke er helt tanketom, så sidder man indimellem og føler at filmen mangler flow og at strukturen virker for rodet. Det er som om at fortællingen indimellem er ved at gå i stå og den tidligere musikvideo instruktør Jennings, for hvem dette er en debut, ikke rigtigt kan finde ud af at guide (hø hø) filmen i den rigtige retning. Enkelte scener taget ud af sammenhængen, skal så roses for at være kombineret fantastisk flot og de serverer mindeværdigt og dybt underholdende komik.
Teknisk og scenografisk er det også en formidabel film, der er meget guf for øjet og så indeholder den hel del gammeldags effekter, der beviser at de stadig kan måle sig med de efterhånden anstrengende computereffekter som nyere film normalt overfyldes med. Skuespillerne er velvalgte, de fylder rollerne næsten perfekt og som sarkastisk stemme til robotten Marvin er Rickman på sin selvfede og lade måde, hylende skæg. Adams har i øvrigt medvirket til filmens manuskriptet.
Til slut skal det nævnes at jeg var fristet til at smide en stjerne mere oveni, men måske kun fordi jeg havde hørt mere skidt end godt om filmen og på den måde blev positivt overrasket.
17/05-2006
