manglende eksistensberettigelse
2.0
Publikumsnedværdigende og absolut uønsket fortsættelse til det ligeledes stupide actionbrag The Transporter fra 2004, der blev en uforståelig kassesucces (den udkom dog direkte på dvd i Danmark) og en efterfølger var vel derfor, af højkommercielle årsager, obligatorisk og uundgåelig. Personlig var jeg ikke synderlig begejstret for den originale film (for at sige det mildt), der uomtvisteligt havde sine velfungerende actionmomenter, men som også var sovset ind i imbecile og skandaløst klichefyldte sidehistorier, der så sandelig trak ned i helhedsbedømmelsen. The Transporter 2 kan hverken kaldes bedre eller værre, den leverer det samme actionnonsens uden tæft for underholdningsfinesser eller almen filmlogik. Forskellen er kun, at de danske distributører øjnede penge i denne film og trak den derfor ind i biografmørket. Hvilken skam at en overset film som eksempelvis semi-mesterværket Friday Night Lights skal fremtvinges en anonym dvd-premiere i stedet for dette makværk.
Besson fortsætter sin endeløse strøm af smådumme og kunstnerisk svage (eller nærmere ikke tilstedeværende) film i sin manuskript/producer rolle, og det går ud over al logik og forstand, at denne mand, som har leveret gribende og uforglemmelige film som Leon (karrierens brillante højdepunkt), forfalder til sådanne drengerøvståbeligheder, men svaret ligger velsagtens i ordet penge. Besson har hentet instruktøren fra den originale Transporter-film ind til at behandle toerens trivialiteter, Louis Letteria, der også iscenesatte den langt bedre Danny the Dog med Jet Li og Morgan Freeman, der ikke var en synderlig kvalitativ film, men som opnåede et underholdningsniveau, der langt overstiger det, som The Transporter 2 kan erhverve sig. Letteria viderefører sin ungdomsleflende og overgearede mtv-stil, der på et visuelt plan ganske vist er moderat tilfredsstillende, men som langtfra udgør en film i sig selv.
Den britiske Jason Statham (der brød så eminent igennem i Guy Ritchies film; ’ze Germans did it’) vender tilbage som den hårdkogte og principfaste transportør, der rodes ud i et forudsigeligt og ligegyldigt plot om en dødelig virus. Statham er oftest ganske seværdig, men i denne action-rolle er han uhyre monoton, men aldrig direkte kedelig. Til det har han for meget maskulin karisma. Hvorfor mesterlige birolleskuespillere som Matthew Modine og især Keith David (uafrystelig i Aronofsky’s Requiem For a Dream) hensygner til et samlebånds og kvalitetsløst produkt som dette er en gåde, og ingen af de medvirkende kan behandle den latterlige dialog på et nogenlunde rimeligt plan. I tanketomme actionfilm som denne er det naturligvis ikke karaktererne, som er det interessante, men bare en smule tilstedeværende plausibilitet ville da være at ønske, men her sprænger Transporter 2 alle rammer. Melodramatikken og intrigerne mellem filmens personer er tæerkrummende eksplicit eksekveret.
De heftige slåskampe er imponerende via den bevidst manglende brug af special effects, men actionscenerne kommer hurtigt til at gå i tomgang, og uden en eksisterende selvironi, forbliver de bare overhøjtidelige (almen troværdighed er langtfra at finde her, ikke engang indenfor filmens egne udvidede rammer) og momentvis direkte infantile. Denne form for stupiditeter formår en underholdningsfokuseret og overfladisk instruktør som Michael Bay mesterligt at holde på et nogenlunde acceptabelt niveau, men Letteria kaster alt ind i denne film, som mildest talt er rodet og usammenhængende. The Transporter 2 er underprætentiøs underholdning, men denne serveres fragmentarisk og i meget små portioner. En hundedyr, men indholdsløs film. Tæt på bundkarakter. Man kan kun håbe på, at der ikke kommer en treer.
(Ved nogen hvorledes det gik for denne film, økonomisk set?)

23/05-2006