Meget fin thriller

4.0
Selv synes jeg at anmelderne har taget et lidt forkert syn på denne film. Filmen er baseret på Dan Browns bestseller, så kan man ikke lave så meget om. Ja, dette er min mening og denne film er mødt om med forskellige kriterier fra både publikum og kritikere.

Hvis man har læst bogen vil man nok ikke føle sig så imponeret, men man er stadigvæk medrivet af historien da man synes at bogen er kanongod. Hvis man ikke synes det, hvorfor ser man så filmen.
Filmen er måske lidt forvirrende for dem der ikke har læst bogen, der kunne Howard godt have skåret det lidt mere ud i pap for dem der ikke har læst den.

Der er også nogle scener der måske er direkte ligegyldige eller decideret kedelig. Der tænker jeg bl.a. andet på den scene hvor de snakker sammen med Sir Leigh Teabing som godt kunne have blevet kortet lidt ned. Andre scener, bl.a. afsnit fra bogen er ikke taget med, men det er fuldt ud tilgiveligt da filmen så vil have varet omkring 3 timer. Og lige angående filmens længde er faktisk ok, bortset ligefra de sidste 10 minutter af filmen hvor man bare vil have at filmen gerne må slutte.

Angående skuespilpræstationer i orden med få undtagelser hvor anmelderne faktisk har lidt ret. Den ellers gode Tom Hanks virker ret uengageret og som nærmest står og læser lidt op af bogen i nogle scener. Ligeledes gør Audrey Tautou det samme og der kommer ikke ret meget kemi imellem de to hovedpersoner som der var i bogen og hvilket selvfølgelig er en skam. Havde man brugt lidt længere tid på de to hovedpersoner vil det give et lille plus mere.
Jean Renos birolle kunne enhver have spillet og den er nu heller ikke så bemærkelsesværdig så det gør noget. Han kører den nærmest bare på autopilot hele vejen igennem.
De skuespillere som jeg syntes gør det rigtig godt er Sir Ian McKellen som spiller Leigh Teabing og gør det faktisk utrolig godt. Her indledes der en smule humor fra hans side og skelner fint med at være en krøbling til at være en led forræder. Manden er nomineret til en Oscar, og her viser han hvorfor.
Paul Bettany som den afskyelige albinomunk Silas er også værd at nævne. Han er nemlig den mest bemærkelsesværdige i filmen, (spoiler) især i den scene hvor han piner sig selv(spoiler slut). Han gør det simpelthen så flot. Han er en af de typer som man både føler medlidenhed med og elsker at hade ham som et dumt svin. Men i bogen bliver der nærmere beskrevet hvorfor Silas er blevet sådan som han er, som er fuldstændig blevet kastet væk i filmatiseringen.

Hans Zimmers score er blevet kritiseret og der er jeg heller ikke uenig, fordi det bliver faktisk lidt uinterressant og kedeligt i de 2½ time som filmen varer i! Bedre held næste gang Zimmer.

Overall er Da Vinci Mysteriet faktisk en ret god film. Faktisk kan jeg godt anbefale den og vil opfordre alle til at tage sig tid til den og lade være med at lytte til alle de anmeldelser filmen har fået. Altså det jeg prøver at sige er: Bedøm selv.
Men Da Vinci Mysteriet er meget god og har de mest bemærkelsesværdige ting med fra bogen, men kan sommetider blive lidt lang i det, med middelmådige skuespilpræstationer, dog var Ian McKellen og Paul Bettany fantastiske. Men med Zimmers score som lidt uinteressant. Når det er sagt, er Da Vinci Mysteriet stadigvæk en ekstraordinær og fin thriller.
Da Vinci Mysteriet