Smukke asiasiske ekstremiteter
4.0
At give Three Extremes en samlet karakter er ikke nemt, da de tre dele er meget forskellige i både i indhold og stil. To ting har de dog til fælles; de lever alle op til betegnelsen ekstrem, og de er alle umådelig smukt filmet og hvert et sekund af de to timer har en imponerende visualitet.
Bedst af de tre indslag er Oldboy-instruktøren Chanwook Park's Cut, som er mere vittig end hvad man ellers ser fra hans hånd. Men tag ikke fejl. Indslaget er også brutalt og ondt og sætter hovedpersonen i et svært dilemma: Dræb et barn eller din kone får skåret en finger af hver femte minut. Cut er ikke kun det bedste indslag, fordi den har den bedste historie, den har også den største filmiske opfindsomhed med smukke vinkler og sublim kameraføring.
Fruit Chan's Dumplings er det mest ligefremme indslag, men også det mest kvalmende. Historien er pga. sin simple struktur, den mindst udfordrende af de tre, men reddes af nogle virkelige stærke enkeltscener, som står printet i hukommelsen efterfølgende.
Box af Takashi Miike, som normalvis regnes for at være den mest ekstreme af de tre, fortæller overraskende nok den mest afdæmpede historie. Hans indslag er drømmende og hele tiden på kanten mellem mareridt og virkelighed uden at det ene kan skelnes fra det andet undervejs. Efter min mening det mest skuffende indslag taget mange af hans andre film i betragtning.
Three Extremes skal først og fremmest ses for sit smukke visuelle indtryk og store variation, og for det andet for at se Chanwook Park i et legesygt hjørne. For at nyde de tre film fuldt ud, skal man nok i forvejen være tilhænger af asiasisk film... ellers står man nok af, når man efter 5 min ser et forster bliver hakket i småstumper, friturestegt og derefter spist med største velbehag.
Stjernerne fordeles som følger:
Dumplings 4/6
Cut 5/6
Box 3/6
Bedst af de tre indslag er Oldboy-instruktøren Chanwook Park's Cut, som er mere vittig end hvad man ellers ser fra hans hånd. Men tag ikke fejl. Indslaget er også brutalt og ondt og sætter hovedpersonen i et svært dilemma: Dræb et barn eller din kone får skåret en finger af hver femte minut. Cut er ikke kun det bedste indslag, fordi den har den bedste historie, den har også den største filmiske opfindsomhed med smukke vinkler og sublim kameraføring.
Fruit Chan's Dumplings er det mest ligefremme indslag, men også det mest kvalmende. Historien er pga. sin simple struktur, den mindst udfordrende af de tre, men reddes af nogle virkelige stærke enkeltscener, som står printet i hukommelsen efterfølgende.
Box af Takashi Miike, som normalvis regnes for at være den mest ekstreme af de tre, fortæller overraskende nok den mest afdæmpede historie. Hans indslag er drømmende og hele tiden på kanten mellem mareridt og virkelighed uden at det ene kan skelnes fra det andet undervejs. Efter min mening det mest skuffende indslag taget mange af hans andre film i betragtning.
Three Extremes skal først og fremmest ses for sit smukke visuelle indtryk og store variation, og for det andet for at se Chanwook Park i et legesygt hjørne. For at nyde de tre film fuldt ud, skal man nok i forvejen være tilhænger af asiasisk film... ellers står man nok af, når man efter 5 min ser et forster bliver hakket i småstumper, friturestegt og derefter spist med største velbehag.
Stjernerne fordeles som følger:
Dumplings 4/6
Cut 5/6
Box 3/6
26/05-2006
