En Ikke Særlig Mystisk Petitesse

Et mord på Louvre fører til at symboleksperter Langdon (Hanks), sammen med den myrdes barnebarn (Tautou), må tage flugten fra politiet. Det fører dem på en vild jagt for at opklare forbrydelsen og hvorfor den har fundet sted.

Dan Brown’s spændende og dybt underholdende kulørte roman måtte jo blive filmatiseret, på grund af dens enorme salgstal, og hele maskineriet blev kørt i stilling til en storstilet Hollywood produktion. Desværre er den ikke endt som andet end et kronologisk gennemgang i referatform af bogens handling, blottet for egent liv.

Instruktør Howard har aldrig været nogen intelligent filmskaber og han er aldrig en der tager mange chancer, men han har med flere af sine film formået at levere godt og seværdigt håndværk. ”The Da Vinci Code” er også netop godt håndværk, men desværre kun rent teknisk, hvor blandt andet en flot billedside og scenografi skal fremhæves. På indholdssiden halter det derimod gevaldigt, for her fungerer stort set intet for alvor.

Handlingen følger pænt bogens uden at det på noget tidspunkt lykkes Howard at gøre fortællingen til en selvstændig film. Den japper uinspirerende igennem historiens mange begivenheder i et højt tempo for at få så meget som muligt med på kortest mulige tid. Af den grund kommer ingen af afsløringerne og de mange postulater der fremsættes til at virke fyldestgørende. Hvor bogens mange teser og hændelser både var fine til at skabe spændende underholdning med og gjorde at man fik lyst til at læse videre, og trods bogens indimellem naive tone, dog havde et par meningerne, sande eller ej, der var bare lidt tankevækkende, som eksempelvis kvindernes rolle i religionen og hvorfor den er som den er. Disse fremstår i filmen ofte nærmest uforvarende komiske og infantile og flere gange føles afsløringerne præsenteret næsten kunstige, og ender som ligegyldige banaliteter der ikke gavner handlingens fremdrift, så den bliver medrivende og giver en lyst til at se videre.

I hovedrollen som symbolforsker Langdon er den normalt sympatiske Hanks søvndyssende og virker apatisk. Det er som om han dårligt er til stede i rollen. Den ellers talentfulde Tautou som Sophie ikke er andet end et kønt troskyldigt ansigt uden substans, man slet ikke tror på. Bedst er McKellen i en stor og vigtig birolle, selv om han er tæt på at være mere grinagtig end intimiderende. Værst er dog Bettany som morderen og albinoen Silas, han er et eklatant eksempel på fejl-casting. Uhyggelig og skummel er han ikke som han skal være, højst ynkelig og for menneskelig til rollen og det går altså ikke i en film der skal leve af at mønstre blot en anelse spænding.

At blandt andet Vatikanet har raset mod denne film var på forhånd et dumt, men sikkert forventet træk, de burde have lukket munden eller blot trukket på skulderen. Men deres udtalelser har med garanti givet filmen en masse gratis (og sikkert også forudset) publicity, der har blot gjort at flere ville se den. Nu efter at filmen er kommet frem kan man næppe mere tro på, at de burde have nogen betænkeligheder ved den, for den er en petitesse der ikke burde kunne rykke en mening hos nogen som helst om noget som helst. Jeg finder det nu også personligt svært forståeligt at Dan Brown’s bog har kunne skabe så meget røre. Den stiller jo ikke spørgsmålstegn ved eksistensen af en Gud og kristendommen i sig selv, blot måden biblens i øvrigt ofte ulogiske og tydeligt konstruerede, men smukke historier er blevet forvaltet og tilpasset på, så de passer til en mandsdominerende verden. Noget filmen ikke formår at gøre, dertil er den for betydningsløs og overfladisk i alle henseender.

Filmen havde muligvis virket en smule bedre havde jeg ikke i forvejen kendt plottet, men god det havde den altså ikke været. Jeg kedede mig i en grad som jeg sjældent har oplevet i biografmørket og kunne ikke vente på at pinslerne var overstået.