Mutanter på stereoider.
4.0
X-Men: The Last Stand er en meget underholdende actionfilm. Den er flot, der er gode one-liners og kernen af den historie filmen vil fortælle - at der er udviklet en "kur" mod mutantgenet - er virkelig god.
Problemet med filmen er, at den ikke er lavet af meget begavede Bryan Singer. Det centrale tema om retten til at være det man er og hvor farligt der er for et frit samfund at lovgive mod særlige personer eller en særlig egenskab bliver ikke udforsket med sammme dybde og intelligens som de to første film.
Derfor er den ellers fabelagtigt flotte action lidt tom, omend tilfredsstillende på en overfladisk måde. Det underliggende drama er slet ikke så veludviklet (det var vigtigt for Fox at få filmen ud inden Singer's Superman Returns), og derfor var jeg ikke ligeså følelsesmæssigt engageret som jeg var i de andre (især X-Men United, som jeg synes var sublim).
Det er lidt synd, for især Kelsey Grammer's Beast, der er mutanternes repræsentant i regeringen, er en meget stærk karakter, som ikke for lov til at spille sit drama ud. Han er dog alligevel ret sej, og sparker røv i action scenene.
Han kunne sagtens have fået mere plads fx. på Angel's bekostning, som mest af alt virker som en "gimmick" i filmen. Han har ikke rigtig en pointe i filmen, bortset fra at han redder sin far, der ellers er bag mutant-kuren. Lidt oplagt og overflødigt i min bog - vi ved godt at gode mutanter ikke ønsker menneskene udslettet som Magneto. Og hvad blev der af Nightcrawler?
Alt i alt var jeg dog rigtig godt underholdt, og filmen er den foreløbigt bedste af de store sommer-film. Der er flere ting i tredje akt, som jeg faktisk ikke kan forstå sker - men uden spoilers kan det ikke diskuteres her. Lad det blot være sagt at jeg bl.a. ikke synes der er X-Men logik i Jean Grey, Mystique eller Xavier's plads i plottet. Det virker lidt "hurtigt" at slutte det af sådan - og mystisk når man tager filmenes succes i betragtning.
Som en bruger på IMDB skriver: 'way to ruin a franchise - thanks'. Jeg forstår hvad han mener, selvom jeg godt kunne lide X-Men: The Last Stand.
Problemet med filmen er, at den ikke er lavet af meget begavede Bryan Singer. Det centrale tema om retten til at være det man er og hvor farligt der er for et frit samfund at lovgive mod særlige personer eller en særlig egenskab bliver ikke udforsket med sammme dybde og intelligens som de to første film.
Derfor er den ellers fabelagtigt flotte action lidt tom, omend tilfredsstillende på en overfladisk måde. Det underliggende drama er slet ikke så veludviklet (det var vigtigt for Fox at få filmen ud inden Singer's Superman Returns), og derfor var jeg ikke ligeså følelsesmæssigt engageret som jeg var i de andre (især X-Men United, som jeg synes var sublim).
Det er lidt synd, for især Kelsey Grammer's Beast, der er mutanternes repræsentant i regeringen, er en meget stærk karakter, som ikke for lov til at spille sit drama ud. Han er dog alligevel ret sej, og sparker røv i action scenene.
Han kunne sagtens have fået mere plads fx. på Angel's bekostning, som mest af alt virker som en "gimmick" i filmen. Han har ikke rigtig en pointe i filmen, bortset fra at han redder sin far, der ellers er bag mutant-kuren. Lidt oplagt og overflødigt i min bog - vi ved godt at gode mutanter ikke ønsker menneskene udslettet som Magneto. Og hvad blev der af Nightcrawler?
Alt i alt var jeg dog rigtig godt underholdt, og filmen er den foreløbigt bedste af de store sommer-film. Der er flere ting i tredje akt, som jeg faktisk ikke kan forstå sker - men uden spoilers kan det ikke diskuteres her. Lad det blot være sagt at jeg bl.a. ikke synes der er X-Men logik i Jean Grey, Mystique eller Xavier's plads i plottet. Det virker lidt "hurtigt" at slutte det af sådan - og mystisk når man tager filmenes succes i betragtning.
Som en bruger på IMDB skriver: 'way to ruin a franchise - thanks'. Jeg forstår hvad han mener, selvom jeg godt kunne lide X-Men: The Last Stand.
30/05-2006
