Ulækreste film nogensinde?
1.0
John Waters har altid været kendt for sine kontroversielle film, der har sit publikum i forskellige kultkredse rundt omkring. Pink Flamingos er kendt som den mest ulækre, mest modbydelige og mest perverse af hans film, hvilket har gjort den næsten lige så kendt som hans senere, mere mainstreamorienterede produktioner som for eksempel Cry-Baby og Serial Mom.
Der er flere eksempler på, hvorfor Pink Flamingos er blevet så berømt og berygtet. Ser man blot på plottet, er man allerede godt sat ind i, hvorfor filmen har fået så megen omtale. En historie om to familier, der kæmper om at være de ulækreste og mest frastødende mennesker på jorden, kan umuligt være en konventionel historie. Slet ikke når der i så bogstavlig forstand skides på moral og etik.
Filmen indeholder en række scener, som understøtter nogle af de temaer, som Waters er kendt for, ikke mindst i hans tidligere produktioner. Blandt andet kriminalitet er et gennemgående element, og der forekommer eksempelvis kidnapning, fortæring af politibetjente samt en uautoriseret henrettelse foretaget af en uautoriseret dommer, nemlig filmens 150 kg tunge hovedperson, Divine. Også stoffer (salg af narkotika til børn), sex (Divine dyrker oral-sex med sin søn) og direkte frastødende påfund optræder i filmen. I sidstnævnte kategori indgår scenen, som Divine er blevet berygtet for, nemlig den, hvor hun spiser en ægte hundelort! Fy, for pokker!
Filmen er en udstilling af dårlig smag! Alt er væmmeligt, og der er tilmed heller ingen filmiske kvaliteter, man kan rose. Den eneste grund til at se denne film er, hvis man har en hang til de Jackass-afsnit, hvor de medvirkende kaster sig rundt i ekskrementer, eller hvis man blot vil se John Waters, når han er mest grotesk.
Der er flere eksempler på, hvorfor Pink Flamingos er blevet så berømt og berygtet. Ser man blot på plottet, er man allerede godt sat ind i, hvorfor filmen har fået så megen omtale. En historie om to familier, der kæmper om at være de ulækreste og mest frastødende mennesker på jorden, kan umuligt være en konventionel historie. Slet ikke når der i så bogstavlig forstand skides på moral og etik.
Filmen indeholder en række scener, som understøtter nogle af de temaer, som Waters er kendt for, ikke mindst i hans tidligere produktioner. Blandt andet kriminalitet er et gennemgående element, og der forekommer eksempelvis kidnapning, fortæring af politibetjente samt en uautoriseret henrettelse foretaget af en uautoriseret dommer, nemlig filmens 150 kg tunge hovedperson, Divine. Også stoffer (salg af narkotika til børn), sex (Divine dyrker oral-sex med sin søn) og direkte frastødende påfund optræder i filmen. I sidstnævnte kategori indgår scenen, som Divine er blevet berygtet for, nemlig den, hvor hun spiser en ægte hundelort! Fy, for pokker!
Filmen er en udstilling af dårlig smag! Alt er væmmeligt, og der er tilmed heller ingen filmiske kvaliteter, man kan rose. Den eneste grund til at se denne film er, hvis man har en hang til de Jackass-afsnit, hvor de medvirkende kaster sig rundt i ekskrementer, eller hvis man blot vil se John Waters, når han er mest grotesk.
02/06-2006
